Viser opslag med etiketten fordobling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fordobling. Vis alle opslag
lørdag den 10. juni 2017
VOYEUR SIGNAL VOYEUR SIGNAL VOYEUR
jeg vil se men ikke det der vises øjet er begravet øjet er bedraget af mit blik min tanke det jeg tror jeg ville kunne se jeg vil se jeg giver op lægger ingen planer i synet på mit land mit selvsyn mit øje er ikke mit når jeg ser på det med det ind til det jeg skærer det ind til en sandhed som kan være det ikke mig ikke mit øje det øje jeg vil se
Etiketter:
blik,
ensretning,
fordobling,
Freud,
kvinder,
selv,
synsforstyrrelser,
synssans,
verfremdung,
øje,
øjemennesker
tirsdag den 6. september 2016
HVID TOYOTA SORT
Blev i morges på vej til arbejde overhalet af en hvid Toyota. I øjeblikket for overhalingen og konstateringen af farve, mærke og model (Avensis) blev jeg ramt af en gammel fornemmelse af, selv at sidde i en hvid Toyota på vej til arbejde. For jeg kørte faktisk i en hvid Toyota (Corolla) gennem nogle år i slut-90’erne. Jeg kunne mærke Corollaens vægt, motorkraft og styretøj, sanse kabinens rum og lyd indlejret i den tids bevægelse mod skolen og eleverne. Jeg kunne på en måde bedre mærke det unge menneske i den hvide Toyota, end mig selv i den sorte Renault Clio jeg sad i, uagtet jeg skulle den samme vej som dengang. Jeg blev overhalet af min fortid, og det var bevægelsen uden på bevægelsen, der gjorde det. Dén og så et ganske lille glimt af kronologisk tvivl. Som når man går bag sin egen skygge lidt for længe.
søndag den 5. juni 2016
lørdag den 21. maj 2016
SØVNGÆNGERNOTER VI
Hvilken strand er du :: jeg skyllet op på?
____________________________________________________________
Hvilken ø er det du :: bærer i :: min erindring?
Hvilket hav sidder i dine :: mine porer?
Hvilken fugl :: sol er det jeg ser for mig :: når du ruller om på ryggen?
lørdag den 16. april 2016
mandag den 28. september 2015
AUTOBIOGRAFISK KONSTIPATION
Kunstig-patron
Jeg gjorde dumme ting fuld af håb om de ville gøre mig klog nok til at kunne tvinge dem ind i en æstetik. Dyb smerte vekslet til rå charme. En faustisk selfie. Selv nu og her, mens jeg indrømmer det forfængelige svindelnummer, brænder jeg igennem som skaber. Åreladende ironi. En skamstøtte med stræbebuer. Det eneste punkt hvor narrativet svigter, er når jeg skal overbevise mig selv om, at det hele skete uden oprindelse. Når narrativet bliver til narremotiv.
mandag den 24. august 2015
torsdag den 10. juni 2010
fredag den 4. juni 2010
St st st
Abonner på:
Opslag (Atom)











