Viser opslag med etiketten fordobling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fordobling. Vis alle opslag

lørdag den 10. juni 2017

VOYEUR SIGNAL VOYEUR SIGNAL VOYEUR

























jeg vil se men ikke det der vises øjet er begravet øjet er bedraget af mit blik min tanke det jeg tror jeg ville kunne se jeg vil se jeg giver op lægger ingen planer i synet på mit land mit selvsyn mit øje er ikke mit når jeg ser på det med det ind til det jeg skærer det ind til en sandhed som kan være det ikke mig ikke mit øje det øje jeg vil se


tirsdag den 6. september 2016

HVID TOYOTA SORT




Blev i morges på vej til arbejde overhalet af en hvid Toyota. I øjeblikket for overhalingen og konstateringen af farve, mærke og model (Avensis) blev jeg ramt af en gammel fornemmelse af, selv at sidde i en hvid Toyota på vej til arbejde. For jeg kørte faktisk i en hvid Toyota (Corolla) gennem nogle år i slut-90’erne. Jeg kunne mærke Corollaens vægt, motorkraft og styretøj, sanse kabinens rum og lyd indlejret i den tids bevægelse mod skolen og eleverne. Jeg kunne på en måde bedre mærke det unge menneske i den hvide Toyota, end mig selv i den sorte Renault Clio jeg sad i, uagtet jeg skulle den samme vej som dengang. Jeg blev overhalet af min fortid, og det var bevægelsen uden på bevægelsen, der gjorde det. Dén og så et ganske lille glimt af kronologisk tvivl. Som når man går bag sin egen skygge lidt for længe.

lørdag den 21. maj 2016

SØVNGÆNGERNOTER VI




















Hvilken strand er du :: jeg skyllet op på?
____________________________________________________________

Hvilken ø er det du :: bærer i :: min erindring?
Hvilket hav sidder i dine :: mine porer?

Hvilken fugl :: sol er det jeg ser for mig :: når du ruller om på ryggen?


mandag den 28. september 2015

AUTOBIOGRAFISK KONSTIPATION




















Kunstig-patron

Jeg gjorde dumme ting fuld af håb om de ville gøre mig klog nok til at kunne tvinge dem ind i en æstetik. Dyb smerte vekslet til rå charme. En faustisk selfie. Selv nu og her, mens jeg indrømmer det forfængelige svindelnummer, brænder jeg igennem som skaber. Åreladende ironi. En skamstøtte med stræbebuer. Det eneste punkt hvor narrativet svigter, er når jeg skal overbevise mig selv om, at det hele skete uden oprindelse. Når narrativet bliver til narremotiv.

fredag den 4. juni 2010

St st st

Jeg tror Steen Steensen Blicher skabte sin berømte upålidelige fortæller, fordi han ikke kunne holde sig selv ud.