- Men hvad laver du her, spørger jeg, da det går op for mig, at det er en engel, der sidder ved siden af mig i flyvemaskinen.
- Jeg skal til Singapore. Det er langt at flyve.
Den svarer venligt, men præcist.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortsætte samtalen. Englen bladrer i kataloget med toldfri varer. Den er ikke påvirket af, at der sidder et menneske ved siden af den.
- Er det din første rejse til Asien, spørger jeg. Latterligt banalt.
- Nej, svarer den. Igen kort og præcist. Ikke uvenligt.
Englen lukker en lille smule luft ind i dens hvidklædte krop, sådan som man gør, når man kommer i tanke om noget eller vil tilføje noget, tænker jeg håbefuldt. Men den siger ingenting. Jeg kan næsten høre dens tanke, men ved ikke hvad den handler om. Jeg beslutter mig for at være stille lidt.
Flyet taxier i evigheder rundt og henover banerne, mens de store vinger hopper. Jeg kigger ud på de andre fly, men kan stadig se englens spejlbillede. Den har sat bladet tilbage i holderen ‘for literature only.’
Da vi letter, lukker jeg øjnene, og da flyets stigning flader ud og jeg åbner øjnene igen, sidder der en helt almindelig mand ved siden af mig. Han smiler høfligt, og spørger hvor jeg skal hen.
