FOOLS RUSH IN

BY ER EN BY I DANMARK

Ey, tal dansk

Hvad er det med det 'by', som sniger sig ind flere og flere steder. Senest så jeg noget i retningen af 'Planter by Hans Andersen' på en reklame. Hvorfor tror man et 'by' hæver kvaliteten mere end et 'af'. At noget er 'by nogen eller noget' gør det da ikke tydeligere, at der er og bliver brugt omhu og specialviden i fremstillingen gør det? Signalerer det at 'by-produktet' er mere designet eller formgivet end 'af-produktet'? Mere æstetisk, måske. Altså pyntet. Men hvilke varer er ikke fremstillet på baggrund af en formgivnings- og produktionsproces? Er der en grænse? Pasta by Cippolini. Benzin by Martin Aston.
Jeg ved jo godt hvor det kommer fra. De kommer fra den markedsføringslækre praksis med at leje sig selv og sit navn ud, som vi oplever i modebranchen - 'Sneakers by Wood Wood' 'H&M by Stella McCartney Helmut Lang hvad ved jeg.' Det ligner også det vi ser, når produkter sutter på andre produkter og håber på at få en dobbel up, fordi en Hilfiger-handske med GoreTex er bedre end en kinasko med Kina. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor sproget skal tages som gidsel i denne sammenhæng. Og jeg kan ikke forstå man afviser den historiske rod og den regulære betydning der ligger i at være 'af noget.' Af Danmark for eksempel. Der ligger en lille smule farlig forskel i ikke at ville være sit produkt bekendt som noget man har opfostret og dyrket, til forskel fra et produkt man bare har klemt på plads i den form man nu synes det skal ha'.
Denne tekst var ikke 'lavet by mig.' Den var lavet af mig.

TEGNESERIEUNIVERSETS SYV NÆSTSTØRSTE GÅDER

Man kan ikke have syv næstestørste gåder, men det har vi her, af den simple grund, at jeg har fortalt om de første syv andetsteds på bloggen.
Det er altid god motion at lege på de tomme pladser i kunstens verden - med tegneserierne er det anderledes end i litteraturens og teatrets, fordi de fiktive karakterers historier og skæbner ligger fast som en del af resultatet. Mange tegneseriefigurer har en lettere tilknytning til nu'et - eller måske endda evigheden, fordi de optræder så veloplagt og ubekymrede hver gang man rammer dem.
God fornøjelse.

8) Bander Kaptajn Haddock over sine tømmermænd?
Ingen tvivl om at han har dem tid til anden - men er han mand nok til at bære dem, eller måske skulle man spørge om man kan angre ved at udskrige eder? Jeg har ingen problemer med at se ham bande over en vederstyggelig dunken fra imbecile åndsamøber der forsøger at bryde ud af kraniekassen på det skæggede barskab.

9) Kender Hulken sin egen styrke?
I Avengers-filmen antydes en intellektuel bro mellem Bruce Banner og Hulken, som jeg synes er for sentimental, men man kunne kunne godt lege med tanken om at den fåmælte kolos faktisk godt ved hvor stærk den er - at styrken er noget af det, der trækker vreden igang.

10) Hvor køber Joakim von And sine galoscher?
Og hans andre beklædningsgenstande for den sags skyld? Handler han ind i Andebys pendant til 'Tøj og sko' eller er han prisbevidst på den dyre måde? Jeg ser ham helst i en tarvelig butik, hvor han tilmed tinger om prisen - men tror måske godt man kunne forestille sig han fik tingene specialfremstillet … Ved dette spørgsmål er jeg nødt til at tilgives, hvis der findes en historie om netop denne problemstilling i ændernes krøniker. Jeg kender den ikke.

11) Hvorfor besøger Lucky Luke aldrig sine forældre?
Den ridende mr Perfect er en ret dårlig sønnike er han ikke? Man kunne mistænke ham for at have et kompleks til fælles med Tintin, Sølvpil og Prins Valiant … Så meget som han rider rundt, skulle det da på et eller andet tidspunkt være sandsynligt at komme i nærheden af sit fødested. Kan selvfølgelig hænde han er kalkeret over apokalypsens syv ryttere. I så fald er han lovligt undskyldt. Og nok heller ikke bøsse.

12) Kan Nuser spille skak?
Ja, det kan han givetvis. Men hvorfor gør han det så ikke? Og hvorfor skriver han ikke sin roman færdig? Kan det tænkes han er en distanceblænder? En åndssnob? Altså egentlig bare en hund med lidt over middelmådig hundeforstand. Hvor dum er Søren Brun så?

13) Kan Corto Maltese tegne sig selv?
Det ville være en virkelig smart måde at finde ud af, om han godt ved han er en tegneseriefigur på. 

14) Er alle Ferd'nans dage delt ind i uheldige episoder?
Til forskel fra en del andre stribede karakterer, så er Ferd'nans oplevelser ofte baseret på almindelige hændelser med regnvejr, aviser, nøgler, tøj og sko. Man tænker han kunne have brug for, for een gangs skyld at kunne finde sine tøfler og have en lænestol til rådighed. 

Fortsættes.

EN MAND FRA

BILLEDE 1:1 TEKST

KRYDS FREMTIDEN

FORMELLE FREUD

Formelig uformel  

Findes der en (pervers) parallel til den freudianske svipser (fortalelse), hvor man så at sige kommer til at tale offentligt i en intim sammenhæng? Og at det er lidt pinligt. 

Jeg medgiver det ikke er oplagt, men vel på den anden side ikke utænkeligt, og måske endda mere tænkeligt, end man regner med - ?

Lad os rigge scenen op:

- To ægtefæller ligger i sengen og kvinden udbryder: Åh! Invester din penis i mit legeme!

Ikke tænkeligt. Ville også skubbe til grænserne for hvad pinlighed er.

- To gode venner sidder og får et par øl på en bar. Den ene siger: Sikke en køn pige, der sidder dernede.

Mere tænkeligt - for her sker svipseren i kraft af en forglemmelse hos den talende. Han glemmer at i denne situation hedder piger 'kællinger' og dernede bare 'dér', fordi han sidder og hænger ud med sin ven. Han glemmer det, fordi han rent faktisk interesserer sig for pigen, og med hende deler et offentligt rum, som han må nærme sig hende gennem, hvis der skal ske mere. Det er bare pinligt at komme til at sige det.

- Måske kan man aktualisere forståelsen af, hvad det vi leder efter med ordet 'prosit'. 

Ordet prosit må siges at være meget formelt - da det er vedtaget gennem mange års brug og konventioner (samt en etymologi vi ikke skal redegøre for her), at sådan siger man, hvis man overværer et nys. I denne sammenhæng er nyset det intime, og udtalelsen af prosit det kejtet formelle. Kejtet fordi de fleste vel synes det både er unødvendigt et gøre den just nyste person opmærksom på, at han nyste, og kejtet fordi det er et fremmed ord at tage i sin mund.

- At bruge den udkårnes fornavn, måske. 

Det kommer selvsagt an på, hvilke vaner man har i sit ægteskabelige/kæresteliv og ditto sprog, men navnet er og bliver i mange sammenhænge en formaliseret beskrivelse af ens person(lighed). Bemærk i hvilke sammenhænge man bruger sin partners navn: Ved festlige lejligheder er man "forlovet med Arne .. derovre", ikke med "min elskede" eller "min skat". Folk der siger den slags er vulgære og overdrevne typer, man ikke tillægger social intelligens. Ved samtale med myndigheder siger man heller ikke andet end det der står på partnerens navneskilt. Det bringer os desværre ikke nærmere på, om der er en udbredt praksis af omvendte freudianske svipsere.

- Nu vi er ved pronominerne, så er omtalen af en person i nærheden som "hun" eller "han", interessant nok udtryk for en uacceptabel og vel respektløs sproglig adfærd. 

Her tilskriver kutymen, at man omtaler den pågældende med hans eller hendes navn (se lidt Christiansborgdebat, hvis du vil have eksempler in extremis). Svipseren her er altså en depersonalisering … anonymisering, som åbenbart er mindre formel end brugen af egennavnet.

- To venner spiser pizza på et pizzaria. Den ene får en ansjos i munden, som han ikke bryder sig om, hvorfor han spytter den ud på gulvet. Hans ven udbryder: Det kan du ikke tillade dig! 

Ikke helt utænkeligt - omend "ad for helvede" eller "dit svin" måske er mere troværdige reaktioner. Ikke desto mindre er ordet 'tillade' spændende, for denne svipser peger på, at den talende ubevidst inddrager et regelsæt (måske endda en opdragelse - som vel også er en formalisering!) for at kunne kommentere sin vens opførsel. Hvorvidt det ér en omvendt freudiansk svipser ved vi først, når den ansjosforladte ven replicerer.

Jeg ser mig nødsaget til indtil videre at lade teorien ligge lidt, og opsøge flere eksempler i felten før freud antitetisk også fungerer formelt.

DIGT TIL ALLE DE KOMMENDE KONFIRMANDER

Moderen spørger Ham:
- Er du min Gud eller søn,
naglet til korset? Hvordan
finder jeg vejen hjem?

Kan jeg betræde mit hus
uden at vide besked:
er du min søn eller Gud?
Levende eller død?

- Kvinde, svarer Han, - vid,
det er det samme, fordi:
levende eller død,
søn eller Gud - jeg er din.



Af det kan man lære, at der (altid) er andre, der har langt større kvaler med sin tro end en selv, men at det, det (altid) ender med og kommer an på, er om du tør tro på kærligheden.

Teksten er et uddrag af digtet 'Nature Morte' af Joseph Brodsky i Mette Dalsgaards oversættelse.

PLASTIKONER

Wood vs wind

Som genbrugskunstner er der jo nok af materialer at vælge mellem. Herunder vil jeg gerne præsentere en anderledes vinkel på denne overdådighed - da jeg ikke decideret har anvendt materialerne, men kun affotograferet dem. 

NØJAGTIG POESI