TEKST = BILLEDE

BILLEDE = TEKST

BLIV I MIT DERUDE

BOGENS FORTID ER DENS FREMTID

I slutningen var ordet

Det var en fornøjelse på kanten af en indsigt da jeg forleden var på bogudsalg i Helligåndskirken i København. Måske fordi der virkelig er noget at komme efter, hvis man vil betale til tiden. Men helt sikkert fordi blandingen af rum, lys, bøger og mennesker giver en helt særlig stemning. Der røres i en gryde, der drejes på et hjul, der tændes og slukkes.
Udsalget kører altid over en række dage, hvor bøgernes pris sænkes dag for dag efter et såkaldt hollandsk princip. Selvfølgelig er det et (hollandsk) købmandskneb, men det er også med til at understrege det tilfældige møde mellem skrift og tanke. Det er ikke sikkert jeg ser dette værk igen.
Der er en samling af bibliofile, fremmedsprogede, unge og gamle, alle mumlende, sukkende, bladrende, søgende. Det er et lunt veloplyst skatkammer, der dufter skarpt og gyldent af papirets egen parfume. 
Jeg kan godt lide bøger. Gamle bøger er på sin vis lidt mere bøger end nye. Således læser jeg pt. Murakami fra min lokale boghandler i Hadsten, og føler mig lidt ensom når jeg vender siderne. På natbordet ligger også en række noveller af Musil, som jeg bestemt ikke er den første til at læse. Således føjes endnu en dimension til bogens kvaliteter. Når man genlæser sine bøger er mødet et andet mere kendt. Selvom man også kan møde sig selv som fremmed, hvis bogen man genlæser blev fortæret for mange år siden; noget professor Anne-Marie Mai har talt for i forbindelse med 'Læsningens magi'.
På udsalg ligger bøgerne med ryggen opad. Det er i sig selv en atmosfærisk forstyrrelse af de bedre, at man nærmest læser på sit eget grundlag. Ryggene byder sig til, og skriften kringler sig vej. Det er  litterær topografi - et boglandskab, hvor folioformaterne strækker sig som bjergkæder og digtsamlingerne skaber dale. Gå ind i det landskab. Mød de tekster. Tag om de bøger. Bliv taget. Het is een aanbod u kunt niet bestand tegen.

C.E.T.

HVORDAN GÅR DET?

Walk don't run

Af grunde som er denne blog uvedkommende har jeg i de sidste mange måneder måttet erstatte løb med gang. Af føromtalte grunde er jeg selvsagt ikke tilfreds med min tilstand - men jeg er til gengæld meget tilfreds med motionsformen, som har vist sig at have langt flere fordele, end man kunne forvente.
Det burde måske ikke komme som en overraskelse at det at gå er godt - når man som enhvert andet dannet menneske kender til Søren Kierkegaards gå-vaner, caminoens velsignelser og den romantiske vandrers fænomenologi. Ikke desto mindre vil jeg dele følgende afgørende fordele med Dem:

Når man går, glemmer man hurtigt, at det er for helsens skyld, hvorved man langt bedre kan gøre sig fri af de tanketæmmende emner (samvittighed og stress), som løbet har det med at dominere ens hode med.
Når man går, bliver rytmen og kroppen forenet som musik.
Når man går, har man altid tid til at gå. Man kan ikke lige nå at gå, hvorfor selve turen altid allerede er beroligende.
Når man går, er man på een gang et vanemenneske og åbent for nye tanker og veje.
Når man går, føles klodens rotation under fødderne. (det passer)
Når man går, går man ud og hjem på samme tid - cirklen er tydeligere end distancen.
Når man går, møder man indforstået andre gængere - som munke nikker man til hinandens meditative metode.
Når man går, går man sammen med hele menneskehedens historie, fordi der altid har været folk, der har flyttet sig på denne måde - flygtningestrømme, folkevandringer, plyndringstog, fællesskaber.
Når man går, kan man vælge landskaber og omgivelser. Alt kan bruges. Parcelhuskvarterer, klippekamme, bøgeskove.
Når man går, kan man købe dyre sko.
Når man går, kan man godt invitere nogen med. Og snakke.

Hvis du går længe nok, møder du Marie Key, Peter Sommer, Peter Laugesen og Peter Bastian. Hver for sig.

NØJAGTIG POESI

ENGELSK PÅ DANSK SAGT

Silly skills

Her følger en række flittigt brugte engelske fraser som - let's be honest - GODT og BEDRE kunne siges på dansk, hvis vi bare ville og måske turde. I visse tilfælde er der også tale om fraser, der simpelthen bruges forkert i forhold til forlægget:

1) At 'owne nogen' - kunne og burde siges som at 'æde nogen'. Dels er vi allerede gået på kompromis ved at bøje ordet dansk, men ædelsen er langt mere kontant og kraftfuld end den imperialistiske slavemetafor, der også lugter mere af street end stenbro.
2) 'Rub it in' - siger man i samklang med de mange sitcoms og serier, og synes det lyder som om man virkelig bliver ydmyget. Prøv engang at 'strø salt i såret', og se om det ikke kan understrege smerten ved det. Eventuelt kan du 'sparke til een der ligger ned' og efterfølgende byde ham 'velkommen på forsiden'. (Den sidste talemåde er ikke autoriseret, og jeg ved godt den kommer fra Ekstra Bladet, som, hvor lidet jeg læser eller holder af den udgivelse, må anerkende for at holde det danske sprog i gang!)
3) 'Worst case scenario' er virkelig et hit. Jeg vil tro Simon Kvamm har gjort sit til det, men den ér også en lækkerbisken. Den har rytme og tilmed noget der lyder af fremmedord. Men matcher den helt ærligt 'det værst tænkelige'? Nej vel. Tilmed understreger den danske talemåde, at vi her har at gøre med forestillingen om noget. Hvor mange er klar over det er dét man udtrykker i 'scenenariet'? Her kunne også være tale om en brug, hvor den egentlige betydning er gået tabt.
4) I udtrykket 'Business as usual' er der med garanti - for sure - tale om fejlanvendelse. 'Business as usual' dækker IKKE over, at tingene kører som de plejer. Det dækker faktisk over at de kører som de plejer, på trods af, at alt er fucket helt op. At man insisterer på tingene skal køre normalt. Var der nogen der sagde britisk overlæbe? Det interessante i denne lille sammenhæng (dette indlæg) er altså, at her har vi faktisk ikke en talemåde på dansk, som matcher den engelske betydning, så vi 'må' gerne bruge den - bare vi ved hvad den betyder. 
5) Og nu vi alligevel har 'fucket op' - hvad er det så i vejen med at 'nosse i det'? Vi er i samme sproglige og anatomiske region, associationerne (for nogle ligefrem visualiseringerne) er langt bedre, og en del engelsktalende gæster ville få færre tics, hvis vi tonede lidt ned for knepperiet, når vi taler dansk.
6) 'Better safe than sorry' - signer man for, 'for en sikkerheds skyld' at virke … hvad? Lyder det bedre? Vi har samme allitteration og betydning. Nej, erkendt har vi ikke pointen med - det vil sige, i den danske talemåde er ærgrelsen (ulykken) indforstået. Det ændrer nu ikke ved, at opfordringen under alle omstændigheder er mor-mor-agtig (ikke '-ish').
7) 'Mindset' - er p.t. ved at bevæge sig helt ind i lederDNA'et og dermed alle sprogsnobbernes vokabulemarium, hvorefter vi værst tænkeligt ender med ikke længere at kunne tale om 'tankesæt' eller måske - Gud forbyde - 'kultur'!
8) 'Skills' er et på mange måder et af de bedste eksempler på det værste ved indoptaget af det engelske i det danske. Skills er jo på godt dansk 'færdigheder': Et fantastisk ord, der bærer alt det vigtigste ved det at have skills; processen i (hånd)værket og evnen til at overskue, kunne og fuldende. Skills lyder af, at man ikke synes man vil stå ved, hvad man kan, eller at man mener skills er noget man skal konkurrere på (jeg kommer jo fra Århus, hvor vi netop har haft 'DM i (sic) Skills' - antager 'DM' er en forkortelse for 'Danish Masterships').

Jeg skal i øvrigt være den sidste til 'at pudse glorien' (find a phrase for that, fuckers!) i denne sammenhæng, da jeg har udtalt hang til ikke bare engelsksprogede fraser, men også både almindelige ord og regulære sætninger. Hermed undskyldt.

http://www.phrases.org.uk
http://www.merriam-webster.com

TALEMÅDER OM TYVE

Efter tyve kommer tyve mere

Flere gange på det sidste har jeg hørt talemåden (de, den, det) "er kommet som en tyv om natten." Og jeg må sige jeg har det lige så ømfindtligt med det udtryk som med det, der handler om at føre nogen bag lyset. Der er en indbygget irritation - noget ulogisk - i billedet. Hvorfor er det, det skal være nat, for at det tyven gør er slemt? Personligt kan jeg ikke se, at døgnet gør den store forskel på tyvens lidet ærværdige hverv. En tyv er vel en tyv - og hans bestjæling ændrer da ikke karakter, og bliver da ikke mere lovovertrædende af, at det er nat? Så det, der irriterer mig er altså, at talemåden bygger på noget vrøvl. Bare for at illustrere kunne man lave en lignende dum talemåde således: Du kan regne med ham, som du kan regne med en repareret regnemaskine. Den regner sikkert udmærket - men den har jo altså også været i stykker, så reparationen skulle være en garanti for det, det netop ikke kan være. 
Interessant er det dog, at der findes andre talemåder og begreber med tyve, som er både velfungerende og vellydende: Således er ordet 'tyvagtig' helt fantastisk. Bemærk det hippe suffiks og i det hele taget den klassiske ordlyd. 
Talemåden 'tyv tror hver mand stjæler' er ligeledes meget anvendelig og sigende. På engelsk har man ganske vist et mere dækkende udtryk (it takes one to know one), men jeg synes egentlig det uhæderlige element virker forstærkende på den idiosynkratiske praksis det er at pege mennesker ud, man ikke kan lide.
Udtrykket 'en luder og en lommetyv' (som egentlig hedder 'to ludere og en lommetyv') har altid undret mig. Hvorfor er det lige de to professioner, der bliver tilbage som de sidste - eller møder op som de eneste? Både fordi de begge så udtalt intet har at bestille uden andre mennesker, men også når man må formode de ikke kan betjene (sig af) hinanden, når lommetyven ingen penge har, og luderen ikke ligefrem går klædt i tøj med lommer - i så fald sidder tøjet vel så stramt, at det ikke kan lade sig gøre at komme til lommerne på den. Man forestiller sig også det vil være ret afgørende for aftenens forløb og oplevelser om man møder den ene eller den anden først … skulle man dukke op.
Til sidst endnu et blik på det engelske, hvor begejstringen for den arketypiske tyv er ret udtalt (…). Således kan man sige "There is no honour among thieves", hvis man vil understrege det føromtalte tynde moralske kodeks i faget. Men man man kan også finde steder hvor "There is honour among thieves" - hvilket vi må udlægge som en vis tillid til det menneskelige i alle mennesker. Afslutningsvis kan de engelsktalende også kloge sig med følgende slutning: "It takes a thief to catch a thief", hvad man så kan se, som et hverdagsligt udtryk for den angelsaksiske rationelle tænkemåde, men måske også udspringet for hele krimigenrens kernekompleks.

http://www.phrases.org.uk
Talemåder i dansk, Gyldendal