ORD OM ORD - DECEMBER 2013

Har honning en bismag?

Følgende tre fantastiske ord fløj for første gang ind i ørets fordomsløse følsomhed denne måned:

1) Skrabekage
Det er noget man kan være, hvis man er den sidste og mest forkælede i en børneflok. Hvordan ordet og betydningen er blevet gift er svært at forestille sig, men ordets andre betydninger (se ODS) peger måske på, at det der bliver tilbage af de forskellige rester, har alle så at sige en andel i, og føler derfor en vis kærlighed til. Kan også hænde, at den kage der laves af de absolut sidste rester helt automatisk bliver særligt eftertragtet. Hvorfor denne blogs ejer er stødt på dette ord siger vist sig selv, men det er udelukkende taget med, fordi det med stor sandsynlighed er første og sidste gang jeg hører det. Goddag og farvel.

2) Bombepulsen
Ordet findes ikke i ubestemt form - endnu da, og tak for det. Ordet blev opfanget på grund af dets kompromisløse poesi og klassisk-modernistiske montagekonstruktion. En levende puls i det dræbende mekaniske! Sandheden om ordets egentlige, meget lidt poetiske, betydning og brug er dog endnu mere fantastisk. Når man i videnskabelige sammenhænge gerne vil datere genstande og stoffer så nøjagtigt som muligt, bruger man gerne den såkaldte 'kulstof 14-metode'. Og her ved man, at de mange atombombesprængninger man foretog efter Anden verdenskrig - for på en meget ucharmerende vis at vise, hvem der havde magten i den kolde krig - dannede ekstra meget kulstof 14 i atmosfæren. Mængden af dette kulstof kan således hjælpe med til at datere om stof er fra den tid eller ej - og den mængde følger en graf, de mange sprængninger har aftegnet. Og den graf kalder videnskabsmændene for bombepulsen. 
Jeg kendte ikke til ordet før en oplysende radioudsendelse på P1 (som betyder påkrævet), og det har ikke sluppet sit tag i mig siden. Goddag og velkommen.

3) Køslik
I dag under nytårsindkøbene gik strømmen i Føtex - og de omgivende landskaber i Vejlby. Jeg befandt mig i Føtex (og vel også i de omgivende landskaber, men mest i Føtex) i en meget lang kø, der i sagens natur først for alvor gik i stå, da strømmen (også) gik (i stå). Det tog dog ikke butikkens mandskab mange minutter at ile til med trøst - uagtet langt størsteparten af forbrugerne forholdt sig helt afslappede og godmodige - hvad vi danskere jo typisk gør, når først lokummet brænder. Indtil problemerne for alvor indfinder sig forbeholder vi os dog en udstrakt brokke- og sortsynsret. Trøsten var - viste det sig så - slik! Eller 'køslik' som en af medarbejderne kaldte det. Også her opfangede øret en first-timer. Køslik … alene ordlyden er sær, som en talefejl eller et arabisk kaldenavn. Men betydningen er endnu mere forunderlig: Hvad er det for slik man spiser i køen? Den man fristes af på alle-op-til-kasse-omkransende-hylder-liggende-slik? Eller den de rutinemæssigt uddeler, når køerne bliver for lange - som en subtil hån af kundernes ynkelige tiggergang til kasseapparaternes petersport? 

For slet ikke at tale om de muligheder præfikset 'kø' åbner op for: Køsnak, køtempo, køkø, kølugt, køkarakter og køsind. Den sidste er selvfølgelig synonym med det kendte begreb køkultur (en anden dansk klassiker), som når det kommer til stykket, nok har stået fadder til køslikket. Jeg tror ikke jeg kan lide ordet - hverken som ord eller begreb. Det var også derfor jeg høfligt takkede nej, og derfor jeg fik at vide, hvad det var jeg afslog. "Vil du ikke have noget køslik?" sagde han. Og lokkede med sin dåse. "Ellers tak og farvel. Jeg bliver stående her.

EKSISTENTIEL KRYDS OG TVÆRS

	IKKE	GERNE
FRA	e	j
TIL	j	a

BOGSTAVFIGUR

TI KATEGORISKE AFGØRELSER TIL 2014

Forsætligt

1) Mennesker som kender Deres forældres navne betyder mere for Dem, end dem, som kun kan deres børns navne.

2) Det er mere ærligt at sige man har løjet, når man har løjet, end at undlade at sige noget i det hele taget.

3) Noget kan først siges at være alvorligt, når det er umuligt at lave sjov med. Så bliver der stille.

4) Mad er tid. Ikke at spise er at dø.

5) At gynge forlænger livet.

6) Hvis man ejer ting som bliver mere værd dag for dag, bør man udlade at sælge dem. Ting som mister værdi kan man derimod roligt skille sig af med så hurtigt som muligt.

7) Selvom længsel er et meget kompliceret begreb, der indbefatter både, tid, rum, sted og psykologi, fandtes det også før, det fik et navn.

8) Trafikken giver sproget så mange metaforer, fordi vi er i kronisk selverkendelse, sålænge vi kører bil. 

9) TV blev opfundet i den bedste mening. Men det gør ikke alle TV-udsendelser velmenende.

10) Man kan kun tro på Gud.

'Kategorier' og deraf følgende kategoriseringer er et egentligt meget besværligt filosofisk begreb, som man - måske De - ofte bruger uden større omtanke. At noget falder i den ene eller den anden kategori - f.eks. 'substans', 'tid' og 'årsag og virkning' - betyder meget for at kunne forstå sig selv og verden. Det interessante ved kategorierne er således ikke alene det 'afgrænsede' eller 'indiskutable', sådan som vi ofte tænker begrebet kategori, men at ting tilhører forskellige sfærer af den menneskelige verden - hvor de så skal, kan og bør opfattes som forskellige grundlag for erkendelsen af den. 

ALORS, HVEM KYSSER HVEM HVORDAN

ABSTRAKT + HEST

MIN TEGNELÆRERS SKELET

Vi tegnede et skelet, som ikke hang ordentligt sammen. Skulderbladene hang for langt nede. Det gav skikkelsen en underlig opgivende holdning. Der manglede ribben. Hænderne havde været faldet af og var blevet sat fast med ståltråd. Det var ranglet og løst og på en latterlig måde ufærdigt. Det blev en dårlig tegning af et skelet. Som om man havde aftegnet et skelet, der lå i en grav og så rejst det op.

Min tegnelærers tegning af skelettet lignede det, det var. En tegning af et slidt og ufuldstændigt skelet. Min tegning lignede en dårlig tegning af et skelet. Selvom jeg insisterede på at tegne virkeligheden - det jeg så - kom det til at ligne en mislykket tegning af den. Jeg tror ikke jeg kunne se knoglerne for knoen på min højre hånds pegefinger. 

ET SPØGELSE ER ET SPØGELSE I ET LAGEN

Bedsheet stories

Indskydelsen og eftertanken kommer fra Robert Musil, der i en af sine mange undersøgelser skriver:

"Men når ånd står alene, som nøgent navneord, bart som et spøgelse, man ville låne et lagen - hvordan forholder det sig da? Man kan læse digterne, studere filosofferne, købe billeder og føre nattevise samtaler: men er det ånd man får ved det? Sæt at det er ånd: men ejer man den så? Denne ånd er uløseligt bundet til den tilfældige skikkelse, den optræder i! Den går gennem det menneske, der gerne vil optage den i sig, og efterlader kun en ler rystelse. Hvad stiller vi op med al den ånd?" ('Manden uden egenskaber' i Karsten Sand Iversens oversættelse fra 1995).

Musil siger således at spøgelset er nøgent, hvorfor det har behov for et lagen - i overført betydning mener han selvsagt, at ånden er bar og derfor uden genkendelige eller karakteristiske træk og har brug for noget, der kan formidle den. Og den diskussion er i selv spændende - men for mig kom det til at handle om, hvorfor spøgelser er iklædt lagener? 
Hvis man vi have billeder andre steder fra end den levende fantasi er Christian Lemmerz 'Todesfigur' ganske velegnet:

Den umiddelbare sammenhæng til Musils metafor, er naturligvis, at spøgelser ikke er synlige, hvorfor de iklæder sig et lagen - for, må man gå ud fra, at blive netop synlige for dem de op-, og eller hjemsøger. Det er imidlertid en lidt underlig tanke, at et spøgelse således ville gå igennem linnedskabet for at finde en passende robe, for slet ikke tale om, hvordan dette væsen - der jo er æterisk - kan gribe og klæde sig i noget som helst. Spøgelset iklædt lagen, som går gennem vægge må således have haft lagenet med 'hjemmefra'.
Og faktisk handler flere forklaringer på, hvorfor spøgelset er iklædt et lagen da også om, at man ofte svøbte den afdøde i et klæde i kisten. Så når den afdøde af den ene eller anden grund ikke var færdig med det dennesidige, så foregik gengangen iklædt et lagen. Hvad skulle de ellers tage på? Blandt andet Evald Tang Kristensen har gengivet, at man brugte lagenet som forklædning, hvis man ville skræmme nogen, og her er vi vel tilbage i 1800-tallet.
En anden kilde her på det på mange måder spøgelsesagtige net nævner imidlertid teatret som afgørende for at vi kan se spøgelser, når vi ser lagener. Således stod man ligeledes i 1800-tallet og havde brug for en anden måde at gengive spøgelser på, som var mindre klodset og dermed mindre latterlig, end den indtil da brugte rustning man blandt andet kan finde hos Shakespeare. Altså egentlig samme princip som Musils nøgne ånd, lagenspøgelsets garderobe og vel også begravelses'tøjet', hvis gengangeren var af en vis byrd. Her skal indskydes, at traditionen med at spøgelser kan gå rundt i rustninger ikke er mig helt ubekendt:

Nogen får på teatret så den tanke, at en række af spøgelsets (andre) træk vil kunne gengives med et lagen: Det svævende, amorfe, anonyme, det i princippet (igen) usynlige og ukendte. Og sådan opstår billedet af spøgelset som iklædt et lagen. Vi kan jo ikke udelukke at den kreative rekvisitør har brugt nøjagtig samme associationsrække som vi har, nemlig ligklædet. Men en af konsekvenserne af denne forhistorie er så, at den bonde Evald Tang omtaler altså lige så godt kunne have fået ideen fra teateret som fra overtroen … eller virkeligheden.
Jeg er pinligt bevidst om at jeg egentlig ikke 'løser' nogen gåde med dette indlæg. Men jeg er lidt mere afklaret med det paradoksale i spøgelsets på een gang afklædte, påklædte og iklædte gyselige lagenkostume. 
Godnat. Husk at lægge rent på.

teater
Evald Tang
Shakespeare
Barks

ANSIGTSÅBNING

EJ, TAL DANSK I HUNDE

War of the words

Guderne skal vide jeg ikke holder min mund ren for utidig brug af ikke-danske ord. Især er jeg slem til at slå tingene fast med sætninger og vendinger fra det angelsaksiske. That's how it goes. There's no way out. It all lies in the eye of the beholder … og alt det crap, som jeg jo kun bruger, fordi jeg tror det øger fokus og greb om pointen. Undskyld, sorry og it will happen again.
Således afladt kaster jeg mig med dobbelt moralsk styrke over fire ord på engelsk, som jeg synes har fundet sig lige lovlig godt til rette i det daglig-danske sprog. Også lige lovlig, fordi de ikke er at finde i den autoriserede ordbog. Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid, men måske kan vi stalle dem lidt, al den stund der måske var gode alternativer på dansk.
Lad os høre.

1) Der er for mange ting der 'peaker', når de lige så vel kunne toppe eller kulminere. At noget 'peaker' gør det åbenbart til noget andet, mere, vigtigere eller bare af en bedre (international) kvalitet? Og hvor kommer det fra? Fra udenlandske træningsprogrammer, svenske tøjmærker eller naturvidenskabens høje bjerge? Jeg bryder mig ikke om at peake. Jeg synes det gør min formkurve til et slogan og mit intellekt til noget fra en tv-serie.

2) Jeg kan ikke forstå, hvorfor man giver mere af sin opmærksomhed og sit hjerteblod ved at 'comitte' sig til noget. Man kan ikke engang nyde det eksotiske i ordlyden, for det lyder som et dansk ord, der bor et sted i nærheden af et termitbo og en kommune. Igen får jeg denne paranoia over at den gode danske hengivelse eller dedikation ikke er fin eller dygtig nok. Jeg melder mig sågu ind i kampen mod the commitments! 

'Issues'. Hvad er det med dem? Jeg er godt med på, at det at 'have sine sager' ikke går - hvis man vil sige man har problemer af ikke-cyklisk karaktér, men kunne man så ikke have betænkeligheder, forbehold, noget i klemme, eller slet og problemer, når man var bekymret? Så kunne man have interesser i, øje, blik eller svaghed for, kæpheste eller bare ting!, når det var mere pro-aktivt, som det vist hedder.
Det er især hér, hvor man kan høre, hvordan det udanske ord gnasker gode ord, talemåder og vendinger i sig, jeg bliver bekymret.

Den sværeste til sidst.
For hvornår har De sidst været udenfor Deres 'comfort zone'? Og hvad i alverden skal man kalde dét begreb på dansk? Måske er der her tale om et ord, vi ikke kan afvise, fordi det både vil og kan bidrage med noget nyt?
'Trygge rammer' er vel det nærmeste vi kommer til noget der ér i det danske, men det giver ikke helt samme mening, når man skal ud af sine sine trygge rammer, som når man skal ud af sin comfort zone, gør det? 'Trygge rammer' er ikke på samme måde et tilvalg af det initiativløse og ukampdygtige. 'Trygge rammer' lyder mere af opvækst og familie. En (velment og nødvendig) foranstaltning. 
Kan endog hænde vi har 'undersat' comfort med en lidt for sofalækker lokkende indstilling til livet, for at understrege det kriminelle i at blive dér i comfort zonen, når nu livet byder sig til i luftgynger, togrejser og sex i det fri?

Tre ud af fire. Hvad det siger? Not all bad!

GLORIER

Én er horizontens vibrerende ring

Én er moderens strammende køn

Alt er foruden dem ingenting

Alt bærer i tiden sin løn

RETTELSE TIL UDBREDT MISFORSTÅELSE

Hør nu her.

Det er ikke

og har aldrig været

en drøm

jeg og alle andre som mig

ikke kan få forløst

eller til at gå i opfyldelse

eller til at ske.

Det er en virkelighed.