Elleve uvidenskabelige sprog- & kulturhistoriske opdateringer til eftertanke eller ikke til eftertanke

Oliekrise > Finanskrise

Rotteræs > Selvrealisering

Homofili > Pædofili

Ideologi > Fanatisme

Workout > Fitness

Den kolde krig > Civilisationernes sammenstød

Det offentlige rum > De sociale medier

Dannet > Selfmade

Tankegang > Mindset

Ugift > Single

Jeg > Mig

Fem måder teknologien kommer til at ændre Deres liv uden De opdager det

 

What is the Matrix?

1) Internettes svar på (stort set) alle spørgsmål vil langsomt fjerne paratviden til fordel for søgekompetencer. Når man ved at det vides, hvem vil så vælge at vide det alene. De vil gå fra at vide hvem Roald Amundsen, Roald Dahl og Roger Rabbit er, til at vide, hvordan man finder dem.

2) Trivia og intertekstualitet bliver før eller siden ligestillet med budskab og fortolkning. Den narkotiske aha-oplevelse, og fornemmelsen af at have fundet en dybere mening med en film eller en bog eller bare en reklame, ved (på internettet) at læse om de 'hemmelige budskaber' kommer til at erstatte indlevelse, research og reflektion. De vil gå fra at blive berørt og beriget af 'Stranger than Fiction' til at tro den handler om matematik.

3) I bedste fald ender vi med at kunne lide 7 forskellige genrer inden for ALT. I værste fald kun 1. Computerprogrammernes venlige vejledninger om, hvad andet man kan lide, når man kan lide noget, fører ikke til et bredere kendskab. Det fører før eller siden ind i en hierakisk folkeforførelse. Ultimativt bliver vi også simplere mennesker, der ikke udforsker noget spontant eller nyt. De går fra ikke at udelukke 'Madame Butterfly' til at kun kunne lide country.

4) Tegnene : / og ? forsvinder fra skriftsproget. Jo oftere man støder på programmørernes hellige tegn og forbydes at anvende dem, jo mere vil man søge nye veje, når man døber sine dokumenter. Kolon og skråstreg er i sig selv store tab, men jeg tør slet ikke tænke på, hvad det må komme til at betyde for skriftsproget ikke at kunne skrive?

5) Banale sandheder som disse, der er fæstnet til en ligegyldig og lidet læst blog vil underbygge fremtidens hånlige forhold til denne paradoksale tidsalder, hvor selvforglemmelse og selvdyrkelse indgik i en uhellig alliance med teknologi.

EN FLAGERMUS SOM ØJENVIPPER

Recovery

Hvor er det dejligt at opleve, at coveret ikke er dødt.
1) Udstilling på Dansk Kunst- Industrimuseum (som jeg helst vil kalde det stadig):
Selvom stemningen måske er en anelse mausolæumagtig, og hovedparten af begejstringen rinder af de gamle nostalgiske kilder, så kilder de dog stadig de rigtige steder. Nysgerrighed og fascination sig blande lystigt, og om ikke andet, så er der så mange af dem, at man må bøje sig for den menneskelige trang til at udforske, smykke og fortolke den magiske sorte skive indeni. Det er også her man kan få bekræftet, at musik er og bliver knyttet til substans. Pap, pigment, vinyl.
2) Bat for Lashes nyeste album.
Her ser man hvor levende traditionen for gavmilde og smukke covers holdes i live af en kunstner som Natasha Khan - og hvor suverænt hun viser pinlige forsøg (Rihanna og Christina Aguilera fx) på at udblokke kvindekroppen som argument for musik med en kant tilbage som billige og simple, uden sans for det coveret skal. Det skal være umisforståeligt grafisk - men gerne svimmelt og gådefuldt i sit budskab. Som musik man klart kan høre, men bestemt er nødt til at undersøge nærmere for at forstå. I al sin nøgne ikke særlige kvindelighed iklæder hun sig en mand, der gør alt for hende, uden at kunne gøre noget andet end det.
Fotografen hedder Ryan McGinley - han har også lavet cover for Sigur Rós. Musikken er også god.
Lidt mere her og her.

TEKST = BILLEDE

 

Bakken, København

 

Skejby, Aarhus

 

Sønderho, Fanø

 

Rønne, Bornholm

 

Trapani, Sicilien

DET HAR VÆRET EN LAAAAAAAANG DAG



 



A hard day's sigh

 

Hvorfor er 'en lang dag' det samme som en hård dag og 'en lang nat' udtryk for at have sovet dårligt - alternativt slet ikke sovet?
Især hvorfor, når 'en kort dag' ikke er ensbetydende med en god dag - men mere bare noget der ligesom smuttede, og 'en kort nat' heller ikke udtryk for andet end søvnunderskud?
Hvad skal man så sige, hvis man gerne vil tage tingene fra den positive side?
"I dag har det været en dag af tilpas længde." 'Kæft det lyder kedeligt. "Natten har i nat haft en god længde." Til hvad?! Det lyder da for mystisk.
Man får en fornemmelse af at denne slags sproglige regler afslører noget om den danske folkesjæl: Først når man har sammensat en lang række af lange kedelige, hårde og forudsigelige dage og nætter kan man synke tilfreds sammen, fordi man fik et langt liv! For kunne man forestille sig, at man havde et langt liv sammensat af gode korte dage?
Nej vel. Den er da for langt ude. Helt sort. Sov godt.

Eksistentiel falsifikation

 

 Fysikkens kærlighed

Her et citat som kan få selv den sikreste pessimist til at vakle under sin egen vægt, når han spørger hvorfor alting dog skal være så forfærdeligt:

"Det er måske, fordi det ikke er sandt."

Citatet stammer fra den franske fysiker Dominique François Jean Arago (1786 - 1853) og jeg stødte på det i Jules Vernes fornøjelige roman 'Rejsen til månen' (1865). Givet det er fysiker, der har fundet frem til denne nyttige rækkefølge af ord, kan man også slutte de næppe har været ment som motto for mennesker eller modsvar til pessimister (også mennesker), men jeg ser ingen grund til at ikke at anvende naturvidenskabens redelige tilgang til hypoteser i bred forstand, på livets mange andre forhold. Således vil Aragos sætning også kunne besvare følgende:

"Hvordan kan det være, jeg ikke kan finde det, der gør mig lykkelig?"

UDEN AGENT

ET WOLFGANG TILLMANS-BLIK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eller hvordan man får en eneret på et motiv

Selvfølgelig skal man (være snobbet nok til at) kende Wolfgang T., men gør man så det - så ved man, hvad jeg mener, når jeg siger ovenvisende fotografi ligner noget han kunne have taget tilbage i 90'erne. Hans ikoniske stilleben med orkide og vandflaske og andre variationer over samme tema, kombineret med den skødesløst dokumenterende stil har hvert fald bidt sig fast i mine hornhinder.
Man kan godt få noia på engang imellem, når man ikke synes man kan få lov at se på verden uden indblanding af andre øjemenneskers blikke og sanser. Men for det meste er det en ret sexet kalaidoskopisk leg.
Dette blik foranledigede mig dog til at tænke videre over, hvordan man se det er hans blik, der hviler på disse blomster, og ikke fx Mapplethorpes, van Goghs eller Erik A. Frandsens. Selvsagt gør de her nævnte kunstnere brug af meget forskellige materialer og dermed også gengivelser, men derfor er det interessante også, om deres blikke er forskellige - eller det blot er deres sprog?
Der er mange om budet, når det kommer til blomstermotivet (Louisiana havde en rigtig fin udstilling med temaet i forrige århundrede, hvor man måske burde have tænkt disse tanker, men hvad). Andy Warhols blomster og Georgia O'Keeffes blomster vækker jo på ingen måde de samme tanker og følelser i mig - men de er jo stadig blomster an sich. Monets blomster, Bonnards blomster og Magrittes rose i sovekammeret. Matisse og Gauguin. Koons. Er vi egentlig ikke i et motiv, der (med poetisk retfærdighed) kan gøre nøgenmodellen (Q) rangen stridig?
Tag nu Holbeins blomster i dette portræt:

og sammenlign med Tillmans nyklassikere:

 

Hvad er det så han ser, som Holbein ikke så? Hvad betyder gengivelsen for os, der skal kigge den ekstra (forbandende) gang, som kunstneren (den velsignede) ikke skal? Blomsterne bor og gror som blomster, men kunstneren griber og gør noget, som kun de kan med dem.
Tag nu Georgia O'Keeffes (overfortolkede - intet nævnt intet nudged):

 

og sammenlign med Robert Mapplethorpes (som er bøsse før man kan nå at sige plug it):

 

Hvad er det så for forskelle vi opfanger? Og hvorfor kan blomsten fortælle så meget forskelligt, når den nu blot er og bliver en blomst.
Det er en fænomenologisk fangeleg. Og jeg er helt klar over vi leger faretruende nær ved absolutternes banale afgrund: Kunsten hjælper med at afdække virkelighedens mange lag. en blomst er en blomst er en blomst. Et blik er et blik er et blik. Åbenbart.
http://tillmans.co.uk/

Licenced to trade

 

We've got the mind, he's got the muscle

Spørgsmålet er ganske kort sagt, hvis er Daniel Craigs muskler i den nye Bond-film? Hans øl er fra DemIkender, hans ur er fra OhmyGod og hans køretøjer er fra England. Ganske vist er produkt placeringerne kun decideret skringre i starten af eposet, men de slipper aldrig taget i mit dovent marxistiske blik. Således er hans nydelige chaufførfrakke i Shanghai sikkert fra Bloss, hendes mascara sikkert fra L'ordeal og whiskyen helt sikkert fra Skotland (og en udvandet hilsen til Sean, som aldrig bar og indtog andet end sin stil med stil og uden regning). Det er lige før jeg tænker at det stolte firma Carl Walther GmbH Sportwaffen også har spyttet i bakken med nogle gode tyske Euros?
Jeg har noteret mig hvordan man har lavet spin på det helt indiskutabelt luderagtige ved filmen for at gøre det mere spiseligt for masserne: Bond-filmen er således lanceret som et komplet sponsoreret produkt i medierne.
- Wow! Det må jeg nok sige!
- Jamen, filmen er jo så frygteligt dyr at producere, at man for at give publikum det største sus, må hente meget ind på sponsoraterne - og så er det jo også sjovt at vi på een gang kan få publikum med på at spotte, oute og hygge-hate HeinIdemikender - og alligevel score kassen. Filmen er og bliver en lidt mere tjekket føtex tilbudsavis. Det kan ikke være anderledes. Man skal jo ikke glemme at man også betaler for de floder af farvede sider der tilflyder vor intimsfære, når man henter kyllinger og kødpølser i butikken. Der findes ikke gratis frokost.
Filmen sætter også en lang række andre tanker i gang, som alle produkter der rammer så bredt og alligevel dyrkes kult- og kitsch-agtigt. Fx at det dybest set er en western, at skurken har et Ødipuskompleks OG er bøsse, at trofæet er prostitueret, at handlekraft og hævntørst overskriver alle protokoller, at favne den fædrende gård kombineret selvtægt er løsningen på alle problemer altså ... at filmen vellykket segner under så bredt et udbud af klichemaskulinitet, at manden må spørge sig selv, om han egentlig ikke har brug for IKKE at drikke en særlig øl og kigge på et særligt ur, mens han træner muskler der sådan set ikke er hans egne, når han sidder himmelfalden tilbage efter forevisningen.