Blikket tabes ud over arkitekturen, mens kroppen bliver holdt fast af skyggens oplyste logik. Men skyggen er selv en påstand skåret i stykker af hus.
lørdag den 30. januar 2021
lørdag den 23. januar 2021
HVOR ER VI?
Hænger der en stor tærte over os eller er det blot en blodig sol
Kan man sidde i en stol der ikke har et gulv
Hvad er det for en verden vi bor i hvis ikke også vi kan drømme om den
Smagen er ikke konkret
Lyset ejer ikke noget
Det tog mig lang tid at forstå at her i denne verden er der det der er
lørdag den 16. januar 2021
40 Years Back\Come
Der er en forbindelse gennem eller i lyden af Röyksopps sidste melodi på Melody A.M.-albummet 40 Years Back\Come. Det er ikke en forbindelse til et minde eller et sted, men til en meget klart defineret følelse, som på samme tid er min og alligevel ikke, fordi dens melankoli er større og stærkere, end det, jeg kan mønstre følelsesmæssigt.
Selvom jeg har hørt og mærket melodiens kraft et utal af gangen, var det først idag, det gik op for mig, at forbindelsen til det, der ikke er minde eller et sted, men stadig en form for genkendelse og derfor også en slags erindring, er forbindelsen til mit oprindelige møde med melankolien, hvor jeg end ikke kendte ordet. I melodien oplever jeg således mit eget møde med melankolien i sin reneste form: En meget stærk, upræcis følelse, der overrasker og overvælder een, men ikke kan kategoriseres, afsluttes eller bringes til meningsfuld dialog.
Röyksopps melodi bliver en slags fordobling af melankolien og måske derfor også et bidrag til at forstå dens væsen som alment og strengt personligt på samme tid. Noget man er i og udenfor på samme tid og derfor både kan styrke og svække os som individer.
At bandet har kunne skabe, skrive og spille dette stykke med en fornemmelse af dets retrograde kronologi viser en særlig lydhørhed for noget centralt i kunsten. Og selvom det er næppe tilfældigt, at det er musik, der vækker så stærke følelser i mennesket, har jeg en klar fornemmelse af, at det er noget af det samme, der gør sig gældende i fotografiet.
Læs mere om melankoli i Daniel Birnbaum & Anders Olsson: Den anden føde
onsdag den 13. januar 2021
fredag den 1. januar 2021
FRYGT OG LEDE I CORONAENS TID
onsdag den 30. december 2020
MIT ARBEJDE
Jeg jager stemmen for at kunne tale om tavsheden.
Det lykkes ikke.
Hør.
Jeg jager smerten for at kunne vende mig væk fra den.
Jeg jager noget andet end sorgen, men begynder altid med den.
Jeg jager skønheden, fordi jeg ikke vil tro på, jeg ikke tror på den.
Jeg jager uden held det hæslige, fordi det ikke vil være i nogen form for relation.
Jeg jager modvilligt konstant min egen tid.
Jeg jager blikke overbevist om, at de jager mig.
Jeg jager denne sætnings pointe.
Jeg jager sprogets ufortalte.
Jeg jager sorgen, fordi jeg ikke forstår den.
Jeg jager intetheden, for at finde det, jeg har.
Jeg jager mig selv. Men jeg flygter ikke.
Jeg jager desperat det, jeg havde glemt.
Jeg jager roen, som om den var en løgn.
Jeg jager tragedier og finder ingenting.
Jeg jager ingenting og finder en tragedie.
Jeg jager den ærlighed, jeg ikke ved jeg har.
Jeg jager altid alene.
Jeg jager et andet ord for at jage. Som kun en digter kan jage.
Jeg jager projektilets roterende spor ind i den uskyldige krop. Tilgiv mig.
Jeg jager lyden i mit hode.
Jeg jager lyden af mit hode.
Jeg jager lyden af det i mit hode, som lyder.
Jeg jager det banale, fordi det ikke må findes.
Men det gør det. Jeg prøver at jage falsk. Jage ved siden af. Jage forbi.
Banalt, banalt, banalt.
Jeg jager blodet, fordi jeg ikke vil jage blodet.
Jeg jager en anden metafor for det, blodet betyder.











