mandag den 15. december 2025

NY I KVARTERET







så er man flyttet ind på Paradisæblevej

inden for marginen af det litterære kvarter

naboerne kigger ind og inviterer på kaffe og ostet dansk ironi

hos Benny And

som vil det bedste

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

som vil det værste

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus jeg i et to-plans

vores hække er gamle og luder som

udtjente gardere 

eller bitre socialdemokrater

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra svenske viser og Lou Reed

og blænder mig i ruderne overfor hos Simon

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg troede det at skrive digte

var så let som at klø sit navn i nakken

på det ældste træ i skoven

og ridse sin vrede i lakken

på den sidste bil i parken


søndag den 7. december 2025

SAMTALE OM BOMBEPULSEN ANNO 2025-2026























samtale med bombepulsen

be like

hvornår går det her galt

den svarer

det gik galt for længe længe siden du

 

regnen er min trofaste revisor

den lægger små optiske forvrængninger på min hud

og min rude

det er smuthuller for håbet om en anden udsigt

og en balanceakt der konstant falder ned på kravebenet

 

livet smager som at stikke tungen ud

og slikke på en alexandriner fra sidste sommers fryser

en lynstang på tværs af rimet

gul og gammel som nikotin eller lak eller

papir gledet bag reolen

 

han vil ikke gå ned fra scenen

selvom han forbløder i lys

en Broby-Johansen-lampe i mini-skørt der spermer sig selv

han vil ikke slås af hesten

fordi hesten slet ikke er

og næsten ikke findes for en forhærdet narcissist

han må klynge sig til en opretstående katastrofe

 

han vil ikke grine

selvom latteren er ægte nok

han vil størkne i rollen

som den faste statist

som den sidste fantast

som den falske cellist

der bukker og buher

fordi publikum er gået

eller aldrig kom

 

han er bare et fjols

en nar

en charlatan hvis det går an

for Kierkegaardske permissioner

han er bare en der vil have lov at være

en forvirret elsker

en forivret tekst der

bliver væk

for sig selv

hvem vil være et tankeeksperiment

hvis man kan holde om et menneske

mens pulsen bomber fremtiden