lørdag den 24. august 2024

FERIEREMINDER


























kører gennem plantagen
på svigerfars Union
kroppen har led 
og muskler
der vokser
ind i stellet
kædekassen holder på vores hemmelighed
at
jeg ikke kan høre forskel
på cyklen og
fuglenes piben i træerne
for
de er lige gamle
og
havet venter under stien


28.07.24 | MAGRITTERUTEN - MOSEL













Mine ord, mine drømme, krydser broer og gemmer sig i landskabet. De søger efter et sted at sætte sig ned. Højdeskræk er også en måde at flyve på. Nåle kan bruges til at trække blod og minder. Vrøvlet er min væbner. 


Det er bagside-teknikken. Altid spændende. Så først grebet hos Peter Holst Henckel for mange år siden og har anvendt den på forskellig vis siden. Jeg ved godt ordet betyder at rable og egentlig syntes jeg ikke om det; men da jeg skrev den improviserede tekst for et øjeblik siden gav det god mening. Jeg har været heldig med flugtningerne - ikke bare på broen, men også mellem bropillerne og de lyse planter i bunden af billedet. Fotografiet er så taknemmeligt og jeg er så taknemmelig for fotografiet. 



søndag den 18. august 2024

torsdag den 1. august 2024

29.07.24 - MAGRITTERUTEN - KÖLN


























Støvlerne er sjælens stof. Et ekko af liv. Gå et millisekund i mine tanker. 



Det er som gaver det menneskene stiller fra sig. Historierne er umulige at fortælle, når de sænkes ned i verden. Støvlerne er gode, men det er gentagelsen af den mørke form inde i den måtte rude, der giver dem noget mere. Den hvide genstand - som nok er en slags tørrestativ mister sin relation til virkeligheden, fordi den optræder sammen med det forladte fodtøj. Den virker som en forstørrelse af noget småt - måske også fordi den ser ud til at have slået noget af sålbænken. Havde den været fx en fyldepen eller måske en fjer ville det næsten være et maleri af Magritte.