MAGRITTERUTEN - BOGEN

Der er med stor glæde og taknemmelighed jeg kan præsentere min tredie bog; Magritteruten. En rammefortælling med René Magritte i rollen som direktør og provokatør på Institut for Venterettigheder.. 

Bogen er en samling tekster indsamlet i en fiktiv by, hvor man prøver at holde pauser og vente eller på andre måder dykke ned i begivenheder og oplevelser og tanker, for at forstå lidt mere af tilværelsen. 

Bogen står i stor gæld til Magrittes malerier, tekster og filosofi, men også til fotografi, musik, filosofi og litteratur i sin udsøgte almindelighed. 

Den udkommer på Forlaget Jensen & Dalgaard til maj.  

24.08.23, MAGRITTERUTEN - AMSTERDAM

Det behøver ikke være som en drøm, men nogle gange insisterer det. Jeg vil gerne mødes i det skjulte for at blive løftet op. Opløftet. Jeg vil gerne klæde om til elevator og virkelig, helt utvivlsomt hjælpe mine medmennesker med noget. Jeg vil gerne ved denne lejlighed mindes Annika von Hausswolff som har velsignet fotografiet bedre end nogen katolsk præst kunne, selvom jeg har syndet mange gange med billeder. 

Man skal passe på med skrift i det offentlige rum. Eller også skal man ikke. Holder meget af nuancerne i stoffet, der kommer tæt på hudens - hvis ens hud har den farve, hvis ikke kan det godt være fotografiet er mere kedeligt end det er i forvejen. Der er også klare mindelser om garbadinebukserne. 

SKRIFTEN *SOM SNE*

Sne kan skjule skrift

Sne kan skjule skrift, så vi forstår 

hvad skrift er

I bogen om sne

er siderne fyldt med uklare punkter og former

hvor fnuggene ligger

man kan kun læse lidt om sne

resten må man se sig til

Sne forgår 

i visse sammenhænge lige så hurtigt

som den falder

Sne har

selvom den består

af en række komplekse for-

mer

og kræver en række komplekse

forudsætninger og til-

med en slags kommunikation mellem

molekylerne

ingen hukommelse og 

kan aldrig reproduceres

Sne er et alfabet som

kan dække hele verden uden at vide

hvad det laver

VAGIMEN

He sees it not. It is hidden behind his lust. She knows it is bound to happen. 

BLINDSKRIFT

At være blind giver ingen mening for de seende. Og selv den mening -

Binde røvere er de værste, for man kan ikke forsvare sig mod dem, når man ikke ved hvor man selv er. 

 

THE FOR YOU FIRST

FREMTIDS ANKER

15.04.23, MAGRITTERUTEN - MILANO

Længes efter hinanden. Det er en åbenlys hemmelighed at de ikke skal mødes. Ikke som et lærred og dæksel i en hotelseng. Ikke som en velourspundet aforisme om mørket under byen. De skal ikke mødes, de skal stå deres distance som materialer og mønstre. Som led i en sætning fyldt med grus. 

Muren er også fin. Men paradokset i at bagsiden vender ud og det skjulte er mere skjult af klædet var det, der gjorde udslaget. Jeg kunne godt have beskåret billedet, så dækslet forsvandt, men så ville motivet nok miste det irritationsmoment, som virkeligheden skal være. 

14.04.23, MAGRITTERUTEN - MILANO

Der er en linie fra paradis der bliver ved med at klinge i mit benzindrevne hjerte, en solstrålefortælling opløst i forfængelighed. Der er et marked for tyvenes samvittighed, hvor alle tror hver mands sjæl er gemt. Der er bygget flere mure end vi kan holde inde med en himmel. 

Det er altid spændende at vriste magten fra andres billeder. 

16.12.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY RISSKOV

 

Samtaler uden lys. Gudløse palmer. Der ventes på noget større i vinden, der smutter gennem lovens bogstaver. Der er to såler under dette udsagn. Længes efter stød og epifani. Klodernes tenniskamp sluttede sidste lilla istid. 

Det var den aften himlen havde så mange usædvanlige farver, ja. Men motivet var fascinerende uafhængigt af den - på billedet kan jeg godt se nu - ret vilde farve. Eller jeg tror bare himlen bidrog med en stemning, som fik mig til at forelske mig i motivet. Jeg kan kun se palmer - måske endda kun dem jeg har set i Los Angeles engang (og på film utallige), når jeg kigger på billedet, selvom ligheden er meget svag. Det giver motivet noget fremtidsagtigt og på samme tid nostalgisk.