EN MODERNE MANDS MEMENTO MORI

© nicklas red 2014

GRUCK

Tænk hvis alle listerne vi skriver,
blot er virkningsløse sedativer.

BILL-ED

(C) NICLAS RED 2014

HESTEKRÆFTER OG MARKEDSKRÆFTER

Tænkpasser

Hvis De mangler et usædvanligt præcist billede på, hvordan markedet fungerer her i den vestlige ende af verden, så ligger det lige for at kigge på noget mange af os besøger med jævne mellemrum: Benzintanken. Nærmere bestemt benzinstanderen som den ser ud i dag. 
Mange af de steder jeg besøger er den nu blevet udstyret med en skærm og en højttaler, hvor sidstnævnte på en høj(s)t intimerende måde har bevæget sig ind i et af de få ‘moments of zen’ en ikke ellers så tit bus/tog-rejsende person har. Når jeg begynder (og det sker stadig hver gang) tankningen og sætter alt intellektuelt ‘on hold’ i det minuts penge det nu varer at fylde 30 liter på, så bliver jeg sekundet efter afbrudt af, hvad jeg tror er et menneske, som enten fløjter eller hvisker eller bare spørger mig om noget. Første funktion: Markedet lader dig aldrig i fred. 
Hvad er der så på skærmen og vil den forlokkende stemme så? Selvfølgelig gøre opmærksom på et eller andet produkt man kan købe. Det kan være mere eller alternativ benzin. Det kan være mad eller ferie eller hvad fanden ved jeg. Skærmen understreger under alle omstændigheder markedets anden funktion: Intet salg uden muligheden for et mersalg.
Tredie og sidste funktion er næsten den mest brutale. For når stemmen har henvendt sig og produktet er præsenteret, så kommer den dejlige og hypnotiske musik flydende for at skjule alle de snurrende tal og luderagtige tilbud man er omgivet af. Musikken pakker så at sige et ellers ret regulært og rustikt forbrug ind i en lækkerhed, det ellers aldrig tidligere har rummet. Og dette nylækre forbrug mister man nådesløst forbindelsen til i samme øjeblik man slipper aftrækkeren på pistolen og parkerer den i dens dertil indrettede. Det vil altså sige, at man straffes for ikke længere at være en potentiel kunde; man udelukkes fra muligheden for at forbruge. Og det sker så skarpt og brutalt som en halshugning. Er du færdig med os er vi da osse færdige med dig. Nu har vi suget alt hvad vi kan og blæst alt hvad vi har, hhv. op af pungen og ind i hodet på dig, og nu er det slut. Musikken fader da ikke, stemmen siger da ikke farvel og man står så der tilbage med impotent slange og frygter man aldrig mere bliver lukket ind i varmen. Hvis ikke du forbruger falder verden fra, og du står fortabt tilbage.
Heldigvis har du nu benzin på din bil og kan køre væk fra det elendige landevejs- og identitetsrøveri lige så længe det skal være, indtil du står der igen. ESSOfos reerected.

NÅR MAN TALER OM

ELVIS IS EVERYWHERE

© Nicklas Red 2014

JEG HAR KØBT EN BOG

Slagtilfælde

Ja, jeg har købt en bog! Hvor håbløs gammeldags kan en blogger være? Ikke nok med at jeg har købt en bog - en tung, uhandy og støvsamlende en af slagsen; det er tilmed et opslagsværk!
Så bliver det ikke meget mere kikset vel? Åh jo. For det er et opslagsværk med det der indiskutabelt findes MEST af på internettet: Trivia. Tilmed trivia om populærkultur: Cassel’s Movie Quotations. Hvor håbløst et indkøb kan man gøre? Også på trods af, at den kun kostede 34 kroner i Røde Kors’ Igen-butik. For er der noget man kan finde til overflod derude på nettet, så er det da citater fra filmstjerner og andre guder.
Men. 
Nu er det ikke fordi jeg skammer mig eller synes jeg har begået en fejl. Slet ikke - jeg er faktisk glad for bogen. Den er lækkert tung, der er fremragende fotografier i den og den er en lystlæsers drøm, fordi der er noget både nyt og genkendeligt på hvert opslag. Og hey; 34 kroner!

Da jeg sad med den gik det op for mig, at selvfølgelig bliver internettet (som jeg nægter at skrive med stort, ligesom nogle ateister nægter at skrive Gud med stort) og al dets væsen bogens Waterloo - men der ér altså nogle ting vi ikke helt har fået styr på derude endnu:

1) Hvor er fx internettets register?
Vist kan man gurgle sig igennem mange af de samme ting som jeg kan slå op i min bog - Scaramangas replikker, Kurt Russels ditto, Steven Spielbergs tanker om film osv. Men man kan ikke lave den skæve søgning på fx (film)citater om at være våd (I’m wet! I’m wet! I’m hysterical and I’m wet!) og man kan ikke møde den uforlignelige beskrivelse af pebermyntechokoladen (wafer-thin) for nu bare at komme med et par opslag fra W. Hvis man således prøver at finde ‘Movie-quotes with wet’ får man een (lummer) film fra (ellers fremragende) IMDb og ingenting fra Rotten Tomatoes (men de vil gerne have nogen).

2) Hvor er fx internettets alfabet?
Sagen er jo som bekendt, at der ikke er nogen start eller slut på skidtet. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at hvis en side har en opslagsmulighed, der er alfabetiseret, så er chancerne for at du er på en lødig side gode. Men udover det er du prisgivet, hvis ikke du kan huske filmen, rollens eller skuespillerens eksakte navn(e). I bogen kan jeg forlyste mig med Montgomery Clift, Hedy Lamarr og The Knights who say Ni blot ved at lade blikket flyde over de lyde jeg ikke helt kan få til at falde på plads.

3) Hvor er fx internettets kvalitetsgaranti? 
Udover antal brugere, venner, likes og hits så er der jo ikke meget, der garanterer du sidder med sikker viden eller sans for kram. Bevares, mange foretrækker netop den opstilling i disse egocentrale tider, men at bestemme selv er netop kun udtryk for det. Man køber jo heller ikke ost hos cykelhandleren - med mindre man køber over nettet.

4) Hvor er fx fornemmelsen af at vide man har viden?
Når jeg om nogle dage er færdig med at fornøje mig over bogen, så ryger den ind på hylden blandt de andre opslagsværker, og så ved jeg dét. Jeg ved ikke hvad jeg ved, når jeg går på nettet. Alt og ingenting på samme tid.

“In the future, in place of ‘search and destroy’, substitute the phrase ‘sweep and clear.”

Full Metal Jacket, 1987