NYT SKIND PÅ GAMLE TASKER

Talemåder på nye og mere tidssvarende måder inspireret af både ungdom og alderdoms omgang med sprogets blomster. Man skal bekendt høre meget før tiørerne falder.

Folk der stener skal ikke bo i huse af glas. (Oprindeligt skulle man ikke kaste med sten, når man selv boede i glashuse - af gennemskuelige årsager. I denne variant er det bedst at være alene, når man kokser.)
Man skal ikke vælge silden, før scenen er skudt.(Oprindeligt skulle man ikke sælge skindet, før bjørnen var skudt - altså love noget man ikke vidste om man kunne holde. I denne variant understreges betydningen af den medierede virkelighed.)
Den der ager med skude, kommer søsyg frem.(Oprindeligt kom man altså også frem, selvom det tog lang tid med oksekærre. I denne variant kommenteres hvordan valg af transport ofte kan spille ind på ens velbefindende.)
Slidt har også ret.(Her er der ikke nogen syndelig forskel - bortset fra, at den nye variant har en social drejning.)
Man kan ikke stjæle mel fra bonden.
(oprindeligt, af et kreativt tænkende menneske udviklet, billedliggørelse af det umulige i at gøre/få/dominere/ønske sig mere end een ting ad gangen, for præcis det at blæse med mel i munden kan umuligt være en almindelig kendt foreteelse? I den nye variant kan udtrykket bruges til at understrege, at man skal vide hvor man skal stjæle, hvis det er det man vil.)
Hver sin sag.(Oprindeligt til bevidstløshed bekræftende besyngelse af forskellene; hver sin smag - som man imidlertid ikke brød sig om. I denne variant en understregning af moderne menneskers håbløst uideologiske forvildethed.
Liden hue vælter stort læs.(Oprindeligt formentlig erfaret forklaring på, hvordan høvognen kan vippe, fordi den kører over en knold. I denne variant kan elefanthuen (eller anden maskering), få en anselig mængde politifolk af vognen.

Det er hverken første eller sidste gang jeg roder mig ud i disse og over dette stående aktiviteter, men jeg tror den oprindelige indskydelse kom fra Ursula Andkjær Olsens fremragende 'Atlas over huller i verden' - den være hermed anbefalet og behørigt nævnt. Igangsættende var imidlertid Frank Oceans 'Crack Rock' - hvor han subtilt leger med 'rocks and broken homes' - hvad man kan se i den første variant (hermed anbefales hele albummet 'Channel Orange'). Man skal ikke smykke sig med lånte feer.

DET SEJLER!

Maritim misinformation

Jeg bruger selv udtrykket 'det sejler', når jeg virkelig synes noget slet ikke fungerer eller går som det skal. Kan til nød også finde på at sige om en person at han eller hun sejler. Som med så mange andre virale udtryk tænkte jeg ikke nærmere over ordets indhold - eller forstod det måske blot intuitivt i sammenhængen. Men pludselig en dag kunne jeg ikke høre forbi ordets verbale indhold: Sejle. Hvordan kan noget ikke hænge sammen i et udtryk det netop handler om at have en destination, være ovenpå og i det hele taget navigere i verden?
Det blev ikke bedre af, at der ved nærmere eftertanke er et hav (... undskyld) af positive udtryk knyttet til sømandskabet: Man kan således være på rette kurs, for fulde sejl, med skruen i vandet på bølgen blå. Det sejler for udtrykket 'det sejler'.
Men så var det pludselig bid. For dér lå skibet og flød på vandet - ja måske sejlede det endda! Og så forstod jeg, at når noget sejler - så er det uden skib og søkort at forstå. Det er ganske simpelt den bevægelse vand gør eller har i sig selv - alt efter vejrlig blidt vuggende eller med noget større krusninger. Det sejler under alle omstændigheder. Ukontrollabelt og formløst.
At ordet har to så forskellige betydninger kan være svært at forstå, men det skyldes givet bevægelsen på havet/vandet, som, når man genfinder den på land, er yderst upassende.
Jeg skal ikke kede Dem med en liste over andre skægge eksempler på ord med samme udtryk men forskellige meninger - hov!- blot lufte et af mine udenlandske favoritudtryk i den maritime afdeling. Oversat hedder det at sejle på lorteåen uden padler' - up shit creek with no paddles - og dækker til overflod en situation, hvor man dels er i store problemer, og ikke kommer ud af dem uden at få nas på fingrene. Bemærk også den sproglige finesse "with no", som virkelig understreger at man intet har! Må det aldrig ske for Dem, og må alle Deres dage være flydende.

DEN SAMME FLOD TO GANGE

Hirakuløst

Ordsproget - eller den filosofiske pointe - "alting flyder" tilskrives den græske filosof Heraklit (540 - 480 f.v.t.), og det har altid været slående i sit enkle udsagn om noget så komplekst som fx tid. Heraklit søgte, som så mange af de andre grækere, dog at forklare hele universet og livets dynamik med sin filosofi om altings bevægelighed og modsætninger. Hans filosofiske ikon var og forblev dog floden og den badende. Man kan ikke bade i den samme flod to gange, fordi vandet konstant flyder forbi dit badested, og således skaber en ny flod for hvert øjeblik. Du kan heller ikke stige ned i floden som den samme, for også du forandres fra øjeblik til øjeblik. Tanken er på een gang smuk og betryggende, men sandelig også lige til at blive svimmel og paranoid af. Sand har den i al fald været i eders (givet) enkle univers lige til dette øjeblik, hvor det slog mig, at også dette har internettet ændret.
Nu er der selvfølgelig ingen som har sagt, at internettet skal være synonymt med Heraklits flod - men ikke desto mindre vil jeg mene det er noget vi bader meget i, når vi bader filosofisk set. Ingen tvivl om at den græske førkristne renselse og vandgang har haft mere end hygiejnisk funktion, når Heraklit og Diogenes og Platon har stået der og plasket med elementerne. Dertil kommer nogle sproglige og grafiske ligheder, som jeg aldrig vover underkende betydningen af.
Så jeg påstår:
AT! handlingen at streame er en - alfald - delvis ophævelse af Heraklits billede. Faktuelt og intellektuelt. For ingen er interesseret i at streame en video i en ny version fra gang til gang. Faktisk lever sites som YouTube og Vimeo af trangen til at se og gense og sådan set, billedligt at bade i den samme flod igen og igen. Jeg vil endog påstå, at en af de dybereliggende årsager til hypen med hits (antal views) næres af et forsøg på at holde dynamikken (og tiden , og ældningen) i skak.
AT! selve søgningen på ding, Woogle, aTjuu og hvad maskinerne eller måtte hedde også udfordrer og kæntrer Heraklits dogme. Igen er webbet vor flod, som guderne skal vide burde være en stor og flydende dynamisk størrelse. Men spørg Dem selv, hvor mange gange De er nødsaget til at foretage den samme søgning TO gange, fordi De ikke ellers ved, hvilken vej De skal komme til det og det site, det og det billede, som de havde kastet Deres kærlighed på, eller fundet interesse i. Givet vil der langt nede i søgeresultatet indsnige sig en del strømhvirvlende forandringer, men ikke den del af søgningen, som har intellektets fokus
Og hvor vil jeg - om jeg så må sige - hen med dette? Derhen at teknologien ændrer andet og mere end fart og tempo. Den ændrer også bevidsthed og selvforståelse. Selvom man paradoksalt nok aldrig kan tale om af maskinerne bruger den samme (veksel)strøm to gange, så kan de sagtens levere helt igennem statiske resultater, som vi mennesker på lidet heraklitisk vis labber i os som dyr der drikker af den samme flod.

REBL!K

Endnu en kommentar til den yderst principelle og alligevel meget konkrete sag om kunst og massakre. Denne Polemisk.

Da jeg antager det er en del af debatten, så lad mig blot igen gøre klart, at jeg intet problem ser i at man sætter Anders Behring Breiviks (ABB) manifest op som teaterstykke. Jeg vil uden problemer gå så vidt som til at sige, det manglede da bare. Lad mig forklare med følgende retoriske kommentar.
Læser man første bind af Robert Musils roman "Manden uden egenskaber" (, hvad man bør gøre til enhver i dennes nærhed liggende tid), møder man forbryderen Moosbrugger. Og ud over at være hvad han er i romanen - og det er en del - så er han i en uhyggelig grad sammenlignelig med det billede, jeg efterhånden har dannet mig af den norske terrorist ABB. Moosbrygger er ganske vist seksualforbryder, men altså også massemorder, akavet intelligent, forfængelig og på underlig vis både selvstændig og fuldstændig i stand til at afskrive sig ethvert ansvar for den forbrydelse, han på den anden side ikke har problemer med at vedgå, han har begået. Musil bruger Moosbrygger til at spejle sin hovedperson i, men i hans konstruktion af romanen får Moosbrugger også lov til at brede sig i aviser og andre personers tanker, mens Ulrich (HP) formentlig sover eller elsker. Meget af debatten og mange af tankerne der følger ham handler om, hvorvidt manden skal erklæres utilregnelig eller ej - og i forlængelse af det, om han skal dømmes til døden eller ej. Moosbrygger er gyselig i alle ordets betydninger, fordi man i ham fornemmer et naivt og uafklaret menneske, der også tænker, men med intellektuelle redskaber som ikke er dets egne og til fare for andre, fordi intellektet også har både kræfter og instinkt til at agere ud i en verden, der ikke er andet end et gøglespejl.
Lighederne er slående ikke sandt?
Men hvem kan på nogen måde fratage mig et kunstnerisk indblik i komplekset ABB blot fordi der ikke er gået tilstrækkelig lang tid fra tragedien? Denne roman er skrevet fra 1920 - 42. Moosbrygger begik sine forbrydelser før under og efter Utøya. Ville det også være uacceptabelt at sætte Musils roman op som teaterstykke NETOP fordi man kan se anledning til det gennem Moosbrygger som symbol? Eller måske helt uden tanke for lighederne med ABB ... som så dukker op til overfladen, fordi tiden går og historien skrives i dette øjeblik og det næste og det næste igen?
Kunsten er og skal være usentimental. Men at kalde den følelsesløs er et fejlgreb på linie med andre overgreb på den fri tanke og vilje. At man påkalder sig et flertal og et hensyn til dette gør det på ingen måde mindre usmageligt.

TALEMÅDER VI IKKE TÆNKER OVER

Hvad sagde du du sagde hvad?

"Rive tæppet væk under een" både kender, bruger og forstår vi - men hvor mange bruger udtrykkene "forstokket", "boldgade", "knag", "spade" og ved hvorfor? For ikke at snakke om at forstå den egentlige betydning af talemåder som "det smager jo lidt af fugl", "en tand til" eller "en dans på roser"!
Nu er der jo som sådan ikke noget galt i, at man bruger sproget som man har hørt og lært det - ellers ville det hurtigt komme til at gå for langsomt. Men hvis man pludselig får øre for det, så er der nok at undres over. Måske startede det med de typiske fejl-vendinger, hvor noget pludselig skal tages med "et gram salt", mens man ikke "ser splinten i sit øje" og enhver er "sin egen lykkesmed". Det kan også bare være en arbejdsskade, der gør mig særlig følsom overfor metaforbrug af enhver art.
Hvis vi skal tage dem i nævnte rækkefølge, så er en forstokket person sammenlignelig med enten en grøntsag, som er 'gået i stok' - fennikel fx - og derfor er blevet dårlig, sej og uegnet til spisning, eller simpelthen en stok, som den slags man går med; en ubøjelig, stiv pind.
Den helt anden boldgade omtaler man fordi udtrykket 'boldgade' er synonym med 'hjemmebane' eller det gebet man kender bedst; når noget altså ligger et helt andet sted (for een selv, eller i den aktuelle sammenhæng). Med det hedder boldgade fordi det henviser til den legeplads (boldspillested) man er vant til at komme - sjovt nok er det altså en højt uprofessionel og infantil term, man bruger til at forklare noget, man kan have et meget fagligt forhold til. Udtrykket "at være på egen boldgade" kan også betyde, at man er alene om en sag - altså ikke nødvendigvis sikker på sig selv og den leg man leger alene.
At nogen er 'en knag' kommer sig selvfølgelig af, at det er fantastisk praktisk at have en knag(e), når man har brug for den - fx på et butikstoilet eller udenfor klasselokalet, når det er vinter eller regner. At det i det hele taget hedder en knag skyldes måske, at der i ordets oprindelse er en forbindelse til 'knast' - altså er sted i træet, hvor man kan se, der har siddet en gren på træet, før det blev til tømmer. Og på den gren ... ja der kan kan man hænge sin hat.
Spade - ikke som slang for guitar, hvad den sikkert kom til at hedde i en rock 'n rebel-agtig fuckfingerattitude overfor manuelt arbejde - kalder man nogen, der bestemt ikke er en knag. Men hvorfor kalde en idiot ved samme navn som et både praktisk og effektivt redskab? Fordi spaden, på rette linie med en lang række andre redskaber og genstande vi ikke ellers kan undvære, er et dumt og uvirksomt objekt i sig selv. Vi tænker her på personer, der er dumme som døre, brædder, snot og huller i jorden (er et hul et objekt?!). Der kan måske ses i sammenhænge med de frygtede 'nyttige idioter' - som vi af og til hører omtalt i den politiske boldgade. Men redskaber er særdeles anvendte i billedsproget - helt sikkert fordi de fleste kender til deres udformning og anvendelse. Hvis du ikke kan komme på flere eksempler, er det fordi du har en hukommelse som en si.

Talemåden "det smager af fugl" kvalificerer sig i denne sammenhæng ved at være besynderlig. Bortset fra kramsfugl kender jeg ikke nogen fugle på menukortene. Der kaldes de altid ved artsnavnet (and, due, vagtel ..). Men når noget smager af fugl, så smager det i en eller anden forstand godt nok. Talemåden kender jeg mest i sammenhænge, hvor man ikke synes man har ramt helt rigtigt, men heller ikke ved siden af. Her er ikke tale om en ubrugelig erstatning for noget, men heller ikke 'the real maccoy'. Brugen af selve fuglen - væsenet - fortaber sig desværre i en slags omfattende brugsbetydning; tænk over de mange sproglige sammenhænge, hvor fuglen optræder enten antropomorft (en underlig fugl, en ensom fugl, en spillefugl) eller blot som dyr (fugls føde, "fugle på taget" (som er den seneste version af det oprindelige ordsprog "hellere een fugl i hånden, end ti på taget"), fri som fuglen). Men med til at flytte fuglen ind i talemåden, har givet været dens status i symbolske og religiøse sammenhænge. Her har vi mange religioner og folkeslag repræsenteret gennem alt fra Frans af Assisi, over Fugl Fønix til indianernes ørnefjer.
En bonus ved researchen blev dog, at Malk de Koijn (hermed anbefalet) enten har excellent etymologisk instinkt, eller Ordbog over det danske sprog stående i studiet! Men nu er kvindens (og vel egentlig også mandens) kønsdele vel også noget af det mest sprogligt billedliggjorte organ vi kan finde på Guds grønne jord.
Vendingen "at give den en tand til" er taget med, fordi man nemt kommer til at tænke på de tænder der vokser i kraniet. Muligvis fordi man ofte bider tænderne sammen, når man giver den en ekstra skalle. Men når man lige skal give den en tand til, er der selvfølgelig tale om en af de klassiske maskinmetaforer, fordi tanden sidder på tandhjulet. Den slags henvisninger er sproget fuldt af. Maskinen er en af de prototyper man støder på, når man læser om kognitive metaforer hos Lakoff & Johnson eller Kasper Lezuik Hansen. Det vil sige, det er af den slags metaforer, som kan bære store og komplekse begreber som livet og døden, ideer og arbejde, med sin figurative, olierede, mekaniske og fysiske fremtoning. Uagtet de færreste ved, hvordan en maskine fungerer i sin helhed. Billedet med tandhjulet er altså meget generøst overfor sin bruger, og man kan således helt selv bestemme om man tænker på tandhjul og gearskift, blider og borge eller kødhakkemaskiner og ... kød, når man bruger det. I researchfasen fandt jeg som bonus en forklaring på den ligeså udbredte vending "at have en sød tand", men den tand slår vi ud en anden gang.
Talemåden "(ingen) dans på roser" er voldsom forstyrret af det næsten lige så kendte, sjældnere brugte "ingen roser uden torne". Så måske er der tale om en omvendt metonymi; en 'toto pro pars' ikke en 'pars pro toto', så det man egentlig henviser til, er den mere oplagte situation, hvor nogen har strøet rigeligt med rosenblade for ens ærbare fødder, for at gangen (dansen - ja vel livet!) skal føles ekstra blød og vederkvægende? Men sandheden er nok, at rosen simpelthen er så stærkt et symbol - som blomst og i sin helhed - at man ser bort fra de stikkende torne i vendingen. Rosen kan billedliggøre alt fra Jesus til kysseklare læber, fra følelser til køn. Og det er så den positive omnipotens, man har valgt at indkalde til tjeneste.
Med et for ham usædvanligt plat skin navngav Søren Ulrik Thomsen een af sine sin poetikker 'En dans på gloser' - sikkert med henvisning til talemåden, fordi det at digte netop ikke er nemt, men heller ikke ubehageligt, og slet ikke uskønt. Hvorfor hører man i øvrigt oftest udtrykket som 'IKKE en dans på roser?' Hvor mange beskriver noget - fx en eksamen - som at det var en dans på roser ... bortset fra den originale digter selvskrevet?

Disse forklaringer er en skønsom blanding af fakta, fantasi og fornuft. Sprogvidenskabeligt er ikke alle påstande altså bevislige.

Evig tak til Ordnet.dk (hermed anbefalet)

EN ULTIMATIV PERSONLIGHEDSTEST PÅ KUN TI SPØRGSMÅL!

Hvem er du, hvem?

1: Hvad tænker du på foran en blomsterbutik?
A) Døden
B) Din elskede
C) Livet
D) Linné

2: Kommenterer du andre folks trafiketik?
A) Altid.
B) Aldrig.
C) Hvis den er iøjnefaldende.
D) Ved ikke.

3: Du skal pludselig på toilettet, så du
A) begynder at lede efter et i nærheden som du straks entrer og tømmer dine organer i.
B) forbereder dig på at kontrollere dine organer så du kan finde det rigtige sted at komme på toilettet.
C) ignorerer det og fortsætter dine gerninger og venter på næste udkald.
D) mærker efter

4: Du har læst et digt af Søren Ulrik Thomsen, hvad ser du for dit indre blik?
A) Din barndoms yndlingssovedyr.
B) En kirkegård.
C) Potsdamer Platz, Berlin.
D) En blomsterbutik.

5: Dit livs kærlighed har lokket dig i vandet - men det er så koldt, at det gør ondt i knoglerne. Du beslutter dig for
A) at fingere at du måske har trådt på en knivmusling/er blevet brændt af en brandmand og humper ind.
B) at vente til dit underliv også er følelsesløst og håber det gør dukkerten mere udholdelig.
C) at spørge om I ikke kan gå ind igen sammen, fordi det smpelthen er så koldt, at det gør ondt i knoglerne.
D) det du hele tiden har besluttet dig for.

6: Du har fået råd til at købe lidt til dig selv - skal vi sige 8 - 900 kroner.
A) Du vælger en modevare.
B) Du vælger en vintageting.
C) Du køber noget der kan deles med din elskede - fx noget fra en blomsterbutik.
D) Du lægger lidt oveni og køber et par sko.

7: Du skriver invitationer og har glemt hvordan man staver til bedste vens kærestes navn, så du
A) tager chancen og staver det på den mest almindelige måde.
B) SMS'er din ven.
C) skriver "& Co :-)" efter vennens navn.
D) skriver deres efternavne.

8: I har lige elsket og der er meget snasket på lagenet, du
A) tørrer efter med det der måtte være ved hånden.
B) rykker dig selv og din elsker over i en anden del af sengen og cuddler.
C) står op og rykker lagenet af - det kunne jo sive videre ned i topmadrassen.
D) falder i søvn.

9: Du står for at skulle henrettes.
A) Du er skyldig.
B) Du er uskyldig.
C) Du er medskyldig.
D) Du ved ikke hvorfor.

10: Du falder over en personlighedstest i et blad/på en blog.
A) Du tager den, men svarer ikke ærligt.
B) Du ignorerer den.
C) Du læser den, men svarer ikke.
D) Det er denne test.

Flest A-svar: Du er et menneske, præget af livets tildragelser og de humørsvingninger de nu giver. Du er både asocial og afhængig af andre - og elsker begge dele (dig selv og de andre). Du er indbildsk i en grad der lige netop gør du ikke selv kan se det.
Flest B-svar: Se "Flest A-svar:"
Flest C-svar: Se "Flest B-svar:"
Flest D-svar: Du er lige nøjagtig den du skal være. Se evt. "Flest C-svar:"
Tag testen igen imorgen - så skal du bare se det.

SPROGET SENESTE

Sandsynlige usandheder om sproget

- iPhone5 får som standard engelsk kodet med ind i den lokale stavekontrol, fordi vi efterhånden bruger så meget engelsk i vores skrift- og sms-sprog.
- På særlige bureauer kan du hyre konsulenter og agenter (såkaldte diskursister) til at lobbye og fremelske særlige ord i sproget - senest set og hørt med 'statsfeminisme', 'økoterror' og 'reality-stjerner'  --- typiske eksempler er 'fredsbevarende' og 'anden aktør'.
- I den næste sprogtest for wannabe-danskere skal ansøgeren forklare ordet hjemve.
- En Phd viser, at dansk slangs genopdagelse af gamle ord som "fråde", "sejle", "-agtig" og "lummer" faktisk skyldes påvirkningen fra engelsk!
- Ordet "dot" (som i punktum i en internet-adresse) optræder nu så ofte i det danske sprog, at det bliver det hurtigst optagne helt nye ord i nudansk ordbog.
- "Aarhus - Danish for progress" er kåret som mest håbløse slogan på en international konference for brandingbureauer. Afgørende var den ret umulige association til wienerbrød.
- Malk de Kojn optrådte mundfulde, da de modtog året Holbergpris.