lørdag den 21. januar 2012

AKTUEL LITTERÆR ANAGRAMMATIK - UGE 3

Baseret på salget i Arnold Buscks boghandler
Trykt i Information 20.01.12

  1. Erik Valeur (Det syvende barn): ERIE URKALV
  2. Jane Aamund (Vindue uden udsigt): UJA ANNEDAM
  3. Sara Blædel (De glemte piger): DARLA BLÆSE
  4. Haruki Murakami (1Q84: Bog 2): HARIMMI UARKK
  5. Jan Guillou (Brobyggerne): LUNU GAIJOL
  6. Ayad Akhtar (Tavshedens smerte): AHA AKATYD
  7. Liz Marklund (Sort Hvid): LAL KUMNIZARD
  8. Haruki Murakami (1Q84: Bog 1): MIMA KRUK AURIAH
  9. Jonathan Franzen (Frihed): HAJNAN FROZENNAT
  10. Bjørn Rasmussen (Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet): NN. REBUSMASSJØR

METAFORI

KRIMIKONSTIPATION - pitch 2

Som var han blevet fanget af et fiktivt dobbeltspil gik det langsomt op for Nielsen, at det måtte være ham selv, der havde dræbt forfatteren. Kula Strekksoms ganske lille bekendtskabskreds og minimale berøringsflade med verden var gennemtrevlet og nu opløst i et håbløst mønster, som indforstået grinede fra de trætte og bløde masonitplader, der tjente som opslagstavler i hans midlertidige kontor. Lydene fra de nye naboer i hans fraskilte tilværelse var stadig fremmede, men pludselig langt mere virkelige, som han sad der med livet og døden og tiden på hænderne. Langomt pillede han billeder og tekst ned fra tavlen, lagde dem på gulvet og fandt matchene i hans eget elendige liv.
På teksten 'mordvåben' placerede han sin gamle jagtkniv, som han ikke havde kunnet finde siden før hele sagen startede. På 'motiv' fandt han snart en knoglesmertende træthed over den uendelige række tv-serier og romaner med skildringer af forbrydelser, der på ingen måde mindede om hans egen triste hverdag. Morderens adgang til lejligheden i lyset af Kula Strekksoms uigennemtrængelige isolation lå lige for. Hun havde jo selv kontaktet ham i sin research for flere år siden, da hun startede på det der skulle blive hendes ufuldstændige 17. roman om 'livet på A-gangen'. En, mente Nielsen, rædsomt langtrukken serie om en vicekriminalkommisær, der har taget springet fra en universitetsuddannelse som psykolog til arbejdet som politi, i et håbløst forsøg på at kontrollere sine dæmoner.
På det dårlige billede fra overvågningskameraet lagde han sit eget id. Ja, sit eget id - Freuds selvlysende skelet stod igen for ham og pegede med sine kræftramte, krumme fingre på hans ubevidste voldelige, hans tjenstlige sublimering og hans uundgåelige misgerning.
Han sukkede, løftede sølvskeen og rørte et par gange rundt i den kolde og tykke kaffe på det vaklende skrivebord. Lyset gik ud igen.

REBLIK - GENSYNETS FRYGT














# Caféteatrets opsætning af 'Manifestet'. 

At sige det er for tidligt, er en offentlig fortrængning. Kunstens natur er som vinens; den tid der skal gå efter den skabende proces skal gå efter den er skabt. I de store værkers tilfælde er tiden efter altid afgørende. Der er ikke en tid til kunst - det er altid tid til kunst (hvorfor Prædikerens Bog kap. 3 vel også undlader netop dette fænomen).
At sige det er respektløst overfor ofrene, er at sige kunsten ikke står på menneskets side. Hvor kom kunsten da fra om ikke fra mennesket?
Når det uventede sker må erfaringen dømme - for mig kan vi gerne kalde det Historien - og kunsten er levende erfaring. Kunsten er historien lige nu.

- At antyde det er for at lave penge på en tragedie ... ja, det ved jeg ikke hvad er.

onsdag den 18. januar 2012

TI TRISTE ANTITESER (dvs. ni + een varm)

















Malafori

  1. Det nyeste nye tjener i langt de fleste tilfælde også til at isolere de gamle som sådanne. At det nyeste nye - alfald idiomatisk - har en hul klang gør ikke sangen bedre.
  2. Det spiselige var engang noget der smagte godt, for at sikre artens overlevelse. I dag er smag blevet et forsøg på at skjule, hvor absurd langt vi er fra at dø af sult.
  3. Det kan koste dig dyrt, hvis ikke du forstår at sælge dig selv.
  4. At så mange helt unødvendigt griber til offerrollen, skyldes en uvilje mod reelt at ofre sig.
  5. At gøre den økonomiske krise ansvarlig for kulturelle nedskæringer, er at gøre kulturens syn på krisen uansvarligt. Altså farligt.
  6. Når man beklager kulturens forfald, ønsker man egentlig at bringe den tilbage.
  7. Den eneste ene er årsag til al ulykkelig kærlighed.
  8. Hvis man ikke kan læse og skrive, så kan man helt sikkert tælle sig ude.
  9. Nyheder er mest skræmmende, når man synes man har hørt dem for længe siden.
  10. Sproget er hjertet selv i kolde facts.

søndag den 8. januar 2012

REBLIK













Abenteuer
SUVERÆNEN, romanen og den efterfølgende debat og retssag med d'herrer PersonenNielsen og PersonSkade, har taget en ny drejning. Thomas-kroppen, som tidligere husede identiteten Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mener ikke den kan betale retssagens omkostninger - da den anklagende identitet (Thomas Skade-Rasmussen Strøbech) tabte ikke bare sagen, men også som konsekvens af dette sin identitet. Hvorfor der ikke er nogen til at betale regningen ~ intet pas ingen pung. På AvisenInformations side kan man læse en ujævn debat om de åbenlyse og stærkt interessante aspekter af dette forløb, men ikke følgende konsekvens:
Det er simpelthen lykkedes d'herrer Personer at kile et hul ind i virkeligheden. Det lykkedes dem at tømme en plads, der ellers altid allerede har været optaget, og således starte en evig bevægelse af identitetsløshed gennem Vor historie! Først var det Claus Bech-Nielsen, der mistede den (intet fortalt eller forklaret - intet fordrejet), og nu er det så Personen Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som har mistet den. Nu ved vi jo ikke om Claus Bech-Nielsen har genfundet (-dannet, -etableret, ...) sin; men i min optik har begivenhederne generet et viralt identitetstab, der, som den famøst metaforiske, abe nu vil vandre fra skulder til skulder, og fjerne enhver eksistens på den besatte. Det er stærkt bevægende alene som billede - og kvalmende betagende at se ske i en virkelighed vi deler med hinanden.

fredag den 6. januar 2012

IKONOGRAFATALISME II


Det væltede timeglas ligner et uendelighedssymbol, for når man ikke rigtig kan få tiden til at gå, så føles den ofte som en evighed. Det er ikke nødvendigvis det samme som, at det at dø er nødvendigt for det leve - men det snerper, især når man betænker hvor svært det er at være sikkert i live. Retur til hjerternes fest og ikonografiske lighed med timeglasset (IKONOGRAFATALISME I ... der manglede ligesom også noget i den remse).Godt nytår.

mandag den 2. januar 2012

10 REELLE NYTÅRSFORTSÆTTER DU KUNNE OVERVEJE (inden du dør)


  • Finde en politisk overbevisning.
  • Ikke tage æren, selvom den er din.
  • Ikke frygte det ukendte.
  • Se historie.
  • Finde, føle og erklære din kærlighed til et andet menneske, du ikke nødvendigvis skal have sex eller lave forretninger med.
  • Læse og forstå, hvorfor en bog er en magisk del af en konkret verden.
  • Investere din tid i noget, du ikke ved hvad fører til.
  • Stå stille på en gågade.
  • Tro på vand kan huske mens du svømmer i havet eller en svømmehal.
  • Prøve selv at komme i tanke om noget du har glemt, som du ved du har vidst engang, før du slår det efter på internettet.