Malafori
- Det nyeste nye tjener i langt de fleste tilfælde også til at isolere de gamle som sådanne. At det nyeste nye - alfald idiomatisk - har en hul klang gør ikke sangen bedre.
- Det spiselige var engang noget der smagte godt, for at sikre artens overlevelse. I dag er smag blevet et forsøg på at skjule, hvor absurd langt vi er fra at dø af sult.
- Det kan koste dig dyrt, hvis ikke du forstår at sælge dig selv.
- At så mange helt unødvendigt griber til offerrollen, skyldes en uvilje mod reelt at ofre sig.
- At gøre den økonomiske krise ansvarlig for kulturelle nedskæringer, er at gøre kulturens syn på krisen uansvarligt. Altså farligt.
- Når man beklager kulturens forfald, ønsker man egentlig at bringe den tilbage.
- Den eneste ene er årsag til al ulykkelig kærlighed.
- Hvis man ikke kan læse og skrive, så kan man helt sikkert tælle sig ude.
- Nyheder er mest skræmmende, når man synes man har hørt dem for længe siden.
- Sproget er hjertet selv i kolde facts.
#.poetens hode
SvarSletDet er 10 relevante 'antiteser' - hvor jeg især hæfter mig ved 5'eren for der ka' nemlig meget hurtigt gå "tudefjæs" i det hele også kunsten og 4'eren er genial - desværre - for gid det ikke var så'n i det virkelig liv - men det er det jo tit...
- og 6'eren ja man lukker øjnene for det man kunne kalde for positiv kritik - men der er en modvilje mod kritik "at all" og det er synd og skam - og meget lidt (selv)udviklende for alle parter... ;-)