GOOGLETROPOLOGI MAJ '17

FEM TING OM KROPPEN DU ALDRIG FÅR SVAR PÅ

I disse manisk videnskabeligt og panisk lidenskabligt kropspenetrerende og ditto transparente tider, må der der også være blot nogle få grænser. Således

1) finder du aldrig ud af, hvilken skygge din krop kastede i går.
2) finder du aldrig ud af, om huden kan høre musik.
3) finder du aldrig ud af, om kroppen kan huske et insektstik.
4) finder du aldrig ud af, hvordan din krop smager.
5) finder du aldrig ud af, hvor meget luft du har brugt på at fortælle om dine drømme.

HÅNEN SOM FORSTÅELSE

Udstillingspraksis

 

"Se den fede nar! Han er da vist godt selv klar over den er helt gal med vægten. Eller også har hans blodtryk bare besluttet sig for at få ham til at se flovt på vegne af hans deller."

 

"Hallo dame - madam Mimre, røg hattenålen gennem hovedet i morges, hvor pudderskyerne hindrede udsynet til  det guldindrammede spejl?"

 

"Er hun en MILF?!"
"Hun er en MILF, hvis der var en MILF, så er hun den. Du er fandme heldig at ha' sådan en mor, mand"

 

"Du mener hende, der ligner tapet ... på en god dag?"
"Ja. Savsmulds."

 

Som alt andet på dette sted er det bare en intuitiv teori - den kan findes i lignende eller sågar samme form andre steder, eller den kan være forkert. Det kan også være den er så banal, den egentlig slet ikke er fremsætbar. Og undskyld for det lange tilløb, men dels er det fordi jeg er flov over min egen praksis i til- omtalen af mine medmennesker, og dels ved jeg ikke helt hvordan jeg skal arbejde mig ind på sagen.

Men: Som De kan se af indlæggets titel handler det om at bruge den onde karakteristik, når vi skal forstå, tale med og omtale andre mennesker. Jeg tror jeg så mønstret i min egen måde at navigere på. I den bedste mening naturligvis, og humoristisk, men alligevel, så kan jeg godt finde på at bruge mine medmenneskers svaghed som udgangspunkt for kommunikation og dermed forståelse. Ovenstående eksempler er tænkte - men vi er ikke langt fra noget, jeg kan høre mig selv og andre sige.
Selvsagt er der forskel på den direkte konfrontation og distancen - men dybest set tror jeg vi i disse ulykkelige tider er tilbøjelige til at tage udgangspunkt i fejlene og det fjogede. Jeg har således en svaghed for sko, accessories og selvværd, som jeg da ikke et sekund betvivler bliver ud- og afmålt i andre sammenhænge end mit eget hode. Tænk over hvordan De selv gerne starter med det, der ikke fungerer hos andre (Jeg ser det, der blev skrevet en Bog om det, for snart længe siden! Jeg vidste der var noget bekendt ved det.), frem for deres kvaliteter. Spørgsmålet er hvorfor? Hvorfor gå den vej?
Hvorfor stand-up'ernes standret? Hvorfor reality'tv's freakshow? Hvorfor dokumentarfilmenes gabestok? Hvorfor den hurtige hån? (Og er jeg den eneste der ser middelalderen tale med?)
Af to grunde: Humor er det nye ironi - det er sjovt, og man kan med humor få sagt mere end een ting ad gangen, så den sparer tid i forhold til analysen (som sidst var på mode i 70'erne?). Og vi har som bekendt satanædemig travlt for tiden.
Og så fordi alt det vi ellers gør, er at kæmpe for at opretholde en vis standard gennem vores virtuelle, virkelige og i begge sammenhænge stilkonstituerende apparrition. Hånen er en slags modbevægelse (efter Biblen kom Kapitalen - og med de to bøger i biblioteket kan man komme langt ... nej, Peter Plys skal stå imellem dem) til al den stukkatørpraksis vi fylder vore hjem og rynker med. Nogen skal jo gøre det. Noget skal jo gøre det: Pege på vore utilstrækkeligheder.
Blot skal man spørge sig selv, om det vi kalder afmontering - som kan være en virkelig god og nærende ting for eget og andres kringlede jegforståelse - ikke her faktisk er gemen selvhævdelse, som har forklædt sig i uhellig alliance med humoren?
Hvad siger du - din letlæste, lille plirrende lort?

Spørgeskema til den trætte og modløse annoncelæser

WYSIWyou get to see

Hvad får sex i annoncer solgt mere end masturbation? Som man ved af?

Hvordan oplever du annoncer? A) Som banegårde B) Som kirkegårde C) Som helvedes forgård?

Savner du også en side 9-annonce - helt klædt af og bare charmerende ligetil?

Hvilken form for ironi gør sig gældende, når man bedst husker den eklatant dårlige annonce (fx for en discountbutik) og ikke kan kende forskel på alle de dyre modehuses?

Griner reklamefolkene mest når de laver A) Annoncer der skal være morsomme B) Annoncer for afføringsmidler/acnecreme/viagra/baconmix C) Annoncer for politiske partier D) eller når de går hjem fra arbejde?

Har De nogensinde gennemskuet en annonce som A) Et udsagn trykt på en æltet papirmasse, der skal blive til en æltet papirmasse igen og eventuelt ende i nogens ende som toiletpapir B) En slags kontrakt, hvor det eneste med småt er reklamebureauets navn C) Et billede af en ret i et cafeterie?

Hvis du nogensinde skulle tro på en testemonial, skulle den så være for A) En skilsmisseadvokat B) En bedemand C) En psykiater?

Når du sidder og bladrer og bladrer og kun ser annoncer i din avis eller dit blad, hvad tænker du så på?

Hvilken slags ironi skal man lægge i, at annoncer for produkter til mænd ofte bruger kvinder som blikfang, og annoncer henvendt til kvinder også bruger kvinder?

Har ordet unisex ikke ni stavelser for meget?

Hvorfor ser man ikke længere annoncer, hvor man kan klippe noget ud og skrive sit navn på? A) De ting der står på bagsiden er blevet for vigtige B) Internettet