Jeg vågede i nat ved at et møl baskede på vinduet for at komme ud. Så mange spørgsmål. Hvor havde puppen siddet i huset. Hvordan kunne den vide at udenfor var udenfor, når det var nat. Jeg stod fortumlet op for at hjælpe den ud og følelsen af den lille bløde krop i mine hænder gang på gang, mens jeg forsøgte at gribe og holde om den, sidder der stadig - i mine hænder. Billedet af mig udefra med hånden over et møl er som Magritte kunne have tænkt det. Månen med. Da det endelig lykkedes mig at fange det og åbne vinduet så det slap ud forsvandt billedet på samme måde som en drøm forsvinder. Jeg lagde mig til at sove igen og drømte om gamle rivaler og kærester.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar