Sku' du smøre for nogen?
Jeg har aldrig tænkt over om det er to sider af samme sag, fordi jeg altid har forbundet det at være 'fedtet' med at være sådan lidt snusket-usympatisk-agtig. Men måske er man netop fedtet, fordi man kan smyge sig uden om betalingen?
Fedtstoffer findes mange steder i forståelsen af så forskellige fænomener som bestikkelse, karakter, udfordringer og almindelig afdankning.
Det er fx aldrig godt at blive fedtet ind i noget. Det eneste forsonende ved det er, at man ikke på forhånd er kigget ud som (med)skyldig. Er man derimod en af den slags, der skal smøres, står det rimeligt klart, at selvom tingene så går nok så meget som som en varm kniv i smør, så har man været med til noget ulovligt.
Det er også ret utroligt HVOR fed man kan være, uden at veje mere end det normale. Mindst lige så utroligt er det, at det udtryk (hvor fedt!) stadig er så anvendt, som det er. Sproget er som bekendt en virus, der spreder sig og bliver febril, men (og derfor?) også dør ud eller bliver slået ned af noget, der er stærkere end den. Men ikke med det fede! Hvor 'sejt' er der fx noget der er i dag? Hvor 'flippet'?
Det er også sjovt at tænke over, om man befinder sig på stegepanden eller i maskinrummet, når tingene går som i olie? Om man er i køkkenet eller autoværkstedet, når alt går som smurt? Eller hvad der ville ske, hvis l'et i 'glat' gled - og tingene derfor gik galt?
Og hvordan kan der være så stor forskel, som der nu engang er, på een der fedter for hvad som helst, og så en fedterøv, der helst ikke vil blandes ind i noget som helst?
Det er tydeligt at det er materialet, der har hovedrollen. Det kommer sig ikke så nøje om der skal smøres madder, mennesker eller aksler - smøres skal der. Det er som bekendt smørret der gør det.
Der ligger helt sikkert også en praksispointe begravet i det faktum, at det altid er omkring navlen - selvets udspring - at det første fedt indfinder sig. Jeg er for fed!
Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar