mandag den 2. april 2012

TViRONi!














Jeg siger jeg sagde siger du det?

Er det sådan, at det er årtiers (mis)brug af ironi, der har ført til et lag i sproget, som består af slags falsk bevidsthed / frigjorte holdninger / flydende udsagn, som stammer fra andre roller end ens egen? (Så'n lidt Goffmann'sk)
Er det sådan, at når vi illustrerer og forklarer ved hjælp af replikker, så er det en kompetence vi har fået ind med ironiens dobbeltbundethed og abstraktion - men som ikke længere slår til som sådan, og derfor skal iscenesættes med et rollebåret udsagn? (Så'n lidt Zizek'sk)
Eller ér det bare tv. Serier. Oneliners. Medierne igen? (Så'n lidt Warhol'sk)
Når et et tv på engelsk hedder 'tv-set', er det så fordi medierne netop ér det: Et fuldt sæt paradigmatisk rammestyring? Åhædr! Haan ar edderboderemæ klåg ham dær! Lug røven å tænd for tossen mand! Få no nåje fræj for helved'! Få nåje fræj på den dum'!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar