Bloggen har navn og slogo fra flere forskellige steder. I 2001 udgav den amerikanske art-electronica-eksperimental-duo MATMOS albumet A Chance to Cut is a Chance to Cure, som inkorporerede en del samples fra operationsstuer, hvor der fandt fedtsugning og laserkirugi sted. Musikken er ganske cool, men nogle af samples’ne (? hvad hedder samples i flertal på dansk) meget påtrængende og svære at komme udenom – hvad der selvfølgelig heller ikke er meningen. Men på nogle af numrene bliver det lige principfast nok. Albumets titel er under alle omstændigheder fremragende og muligvis endda hentet ud af en blodig virkelighed på hospitalsgangene – hvad ved man?Cuttet, snittet, åbningen og den deraf følgende sammenføjning er hovedpointen i denne blog. Hvis dette sted skal være noget i sin egen ret er det dét. At det der skal opdages, undersøges, analyseres og produceres på en eller anden vis kan knyttes til bruddet, gabet, revnen og hullerne i den kultur, der vokser på kloden. Jeg er ikke kræsen eller sippet – hvorfor ikke gribe skalpellen selv? Der er altid plads til et hul.
Dertil kommer en faible for collagen. Javel, gammel traver – egt. lige så gammel som trykpressen kunne man tro, og måske netop derfor – ualmindelig egnet og vant med at kigge på alle de ting og tegn kulturen efterlader. Collagen har det i øvrigt godt for tiden. Dens stilige nostalgi, autentiske stoflighed, rå visualitet og sanseligt materielle nærvær dukker op flere og flere steder. Og her taler vi ikke om collagen som den kan praktiseres i billedbehandlingsprogrammer – selvom de bestemt også kan noget, men kniv, saks, papir, blade, bøger, fotografier, tapet, papir, papir papir og LIM.
I dag da jeg kørte hjem fra arbejde, hang der en mand på den samme venstrevalgplakat, hvor der i går hang en kvinde. Sådan arbejder cuttet (og blæsten og regnen) så elegant i demaskeringen af verden.
Velkommen til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar