Paul Smith i Brugsen

Det er altid en god ide at kigge hos de bedste for inspiration. Men man skal lade sig inspirere ikke bare overtage. Hvor grænsen går viser sig regel først for sent - hvad enten man har skudt sig helt under niveau af bare respekt, eller man har tabt alt i en ynkelig kopierende gestus. I går så jeg et eksempel på sidstnævnte. I kassen i min lokale Kvickly sad pludselig et slips med så mange og så klare kulører, at inspirationen ikke var til at tage fejl af: Paul Smith - hans logo, javel, men også hans skjorter, tørklæder hvadsomhelt. Og selvom det er det er godt set at PS sætter dagordener pt, betyder det ikke det er det rigtige signal at sende i en uniformssammenhæng. Smith og uniformer passer i det hele taget slet ikke til hinanden, og dertil kommer der er altså den risiko ved at gå så tæt på noget man finder stilfuldt, seriøst og garanteret kvalitet - at det man står med kommer til at se kikset og billigt ud. Hvis man har til hensigt at entre markedet med et ultimativt, gennemarbejdet og seriøst bud på et marcipanbrød kalder man det jo heller ikke Anton Borg og pakker det ind i lilla sølvpapir - man kalder det noget MEGET andet og pakker det ind i lilla sølvpapir.
Uniformer er desværre en sjælden gæst i modesammenhænge, selvom det er en meget interessant, og en på mange måder så meget mere stilig balanceret niche end så meget andet i modeverdenen.
09.03.12
Striberne breder sig: YouSee, Mojo-drik og senest mødte jeg dem i Vejle ... kan de holde til det, eller kan han?