I går blev min genbos træ fældet. Et træ jeg har kigget på i alle de år, jeg har boet her. Tolv. Det var en troldhassel, og den var blevet så stor at man kiggede på himlen gennem dens sfæriske krone, selv når man stod på 1. sal. Især om vinteren. Eller foråret. Som nu. I dag tænker jeg på rødderne nede i jorden under stenene og asfalten. En usynlig symmetri, et aftryk, vel et spejlbillede på det, der var. Og jeg tænker på de signaler rødderne nu må sende op til det, der ikke er, om at gro og vokse videre ind i himlen.
Det kunne have været mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar