Hold nu kæft!

På læberne

Det er en kendt sag, at sproget er tiden og tiden er sproget - ikke (alene) i bevidsthedsmæssig henseende, men fordi sprog er kultur og tendens, fordi sprogets udvikling og udtryk er et aftryk af den tid der taler det. Slangudtryk er noget at det mere oplagte - og herunder eder, kraftudtryk, bandeord eller sværgen, som det vist også kan hedde. Om det skal det følgende handle.

Enhver kan jo nok sige sig selv, at årsagen til at man bruger udtryk som fuck og Gud (evt. i samme sætning og lige efter hinanden, hvis man virkelig skal have turbo på), er for at forstærke og understrege. Heller ikke umuligt at sætte sig ind i, at de virker fordi begge ord (begreber) rummer noget power og mana i kraft af deres hhv. tabuiserede og ophøjede status. Engang (...) var Gud noget helligt særligt, hvorfor man ikke måtte tage hans navn forfængeligt, hvad man så gjorde - selvfølgelig. At kneppe er ikke forbundet med offentlighed og fællesskab og ses ikke på som i den forstand naturlig adfærd (ja, på trods af det er det eneste vi med sikkerhed ved menneskeslægten har gjort som den naturligste ting i verden siden ... well, "the big bang"), hvorfor det automatisk vækker opsigt at udsige. Det er så evident, at man ikke tænker over det. Skide simpelt. Satanædemig oplagt. Og så videre.
Der skulle imidlertid en ny ed til, før jeg kunne tænke det sådan. I de seneste måneder er jeg stødt på udtrykket "hold nu kæft" ... hvor etellerandet. Gerne med tryk på "hold". Og hvorfor er det så et kraftudtryk i dag? For det er det.
Enhver bruger af netop dette udtryk siger det jo ikke fordi han eller hun (alfald ikke åbenlyst og bevidst) ønsker at omgivelserne skal holde kæft - i hvert fald ikke mere end man gør ved brugen af andre udtryk. "Fuck, jeg så noget weird på vej til arbejde i dag" - er jo en opfordring til andre om at lytte - hvad man gør pænest med lukket mund. Så "hold nu kæft" er en markør som alle andre bandeord.

Og udtrykket er blevet til et bandeord, der skaber opmærksomhed, fordi det i dag er tabu at begrænse andres integritet - f.eks. ved at bede dem om at holde deres kæft (jeg er mere til varianten om at "lukke røven" - men den betyder altså at man rigtigt (rigtigt, rigtigt) skal holde sin kæft). I dag må man ikke ikke vise respekt. Den politiske korrekthed er blevet til en slags internaliseret refleks. Respekt i dag er blevet noget man klynger sig til og nægter at gå på kompromis med. Respekteres, DET skal man. Jeg er ganske vist af den opfattelse, at respekt er noget mere anvendelig når den gives til nogen, der har mod og mandshjerte nok til ikke at være optaget af den slags besynderlige krav. Men sådan er det ikke i dag. I dag skal man have sin (daglige) respekt, ellers er man jo ikke nogen der minder om nogen - ja man er dårligt nok et menneske! Ingen ved dybest set hvad det er - men alle skal have det. DERFOR reagerer man med tics og gib, når nogen beder een om at holde sin kæft. Hvor fucking respektløst. Man kan også, som Lasse Rimmer i det aktuelle Euroman, vælge at smide et ekstra tabu på - og sige "hold nu din FEDE kæft" hvor etellerandet. Så får man også rykket i kæden til fedmetabuet og sikret sig endnu en angstfuld tilhører.

Skulle man pege et kommende kraftudtryk ud, som på samme vis indfanger tidens tabu og tendens ... så bliver det nok "slap nu af" for et par grimme bukser jeg så i dag. For er der noget folk er bange for de ikke kan - så er det at slappe af. Og er der noget folk er rigtig bange for, så er det at miste grebet og kontrollen over sig selv - hvorfor man bliver bedt om at slappe af .. meget ydmygende. Jeg tror på den. Vent og se ... hør.

Det er svært med det sprog og det det siger i munden på os. Måske man skulle holde sin fede kæft og slappe lidt af.