Get a life

Alle hylder frit valg

Hvis man slår frasen "get a life" op på et af de anbefalede links ovre til højre (urban dictionary, hvis lumre lingvistiske fristelser altid får een til at bruge for lang tid derinde), får man at vide, at det er noget idiosynkratiske indvider, som ikke selv har noget liv, siger til folk, som har et (evt. KUN et) indholdselement i deres liv. Udsagnet siges altså (fordomsfuldt og bigot) om nogen, som bruger (sandsynligvis) uforholdsmæssigt meget tid på en lidt aparte eller meningsløs beskæftigelse. Jeg tænker det kunne være tog- eller flyspottere, folk der river sand eller måske bare nogen som ryger lidt for meget hash.
Frasen har nu nok oprindeligt (FORDI det er et amerikansk udtryk og FORDI den politiske korrekthed ALTID indhenter amerika) været ærligt ment og reelt fremsat, når man fandt der var tale om tidsspilde, alfald målt med kun blød kynisme og almindelige normer. Det betyder jo ikke (uha!) at man ikke kan anerkende en nørdet hobby eller et hedt engagement for hin enkelte. Det er lidt som med den (beslægtede?) "get a room", som man som bekendt ytrer, når de kyssendes savl når ind i skoene på os, som ikke er optaget af at genbruge andre menneskers luft - alternativt, når de forelskedes kærtegn bliver lige vel private.
Det er imidlertid skråt ligemeget med det liv og det kæresteri - for sagen er, at jeg i frasen "get a life" ikke længere hører det overstående, men noget helt andet.
"Få et liv, for det har du da for lidt af", er blevet til "tag et liv, der er nok at vælge imellem". I dag er livet ikke længere en helhed eller en skæbne. Det er en mulighed. Eller rettere mange muligheder. Livet er ikke een ting - ikke fordi vi lever flere parallelle, så vidt jeg ved, eller fordi vi lever igen og igen, men fordi livet er blevet synonymt med fx en interesse eller en facon. For den sags skyld er en nørdet interesse helt fin i denne sammenhæng. Og nej, heller ikke her mener jeg dette som en kritik (Gud forbyde), men jeg tillader mig at undre mig over, hvad det er for et skred i opfattelsen af, hvad et liv er, der er sket? Og det gør jeg vel vidende, at skredet hovedsagligt er sket sprogligt (kognitivt).
Men hvis jeg har ret, og der kan godt gå nogle år, før vi finder ud af dét, heldigvis, så er der tale om mere end et pendulord - eller pendulidiom - der er tale om, at liv går fra at handle om indhold (som det er i den nedsættende, stadig aktuelle variant), til at handle om form (facon). Hvis "liv" = måde at investere sit selv i ens udmålte tid, så er tidens fokus på at finde sin egen branding, SIN fortælling, for mig at se, det samme som at "få et liv" fra en hylde med de og de karakteristika. Jeg kan ikke slippe for synet af et supermarked med det ene efter det andet individ, som præsenterer sit liv ved hjælp af en form, i en facon eller med en slags, gerne tragisk, stigmatisering, når jeg tænker på "get a life"-udsagnet. Som så meget andet i denne verden er det resultat af en pervertering af noget godt og smukt: Livet er blevet til et kronisk, corny credo. Fortællingen om HVORDAN man nåede sin erfaring - den ægte storytelling - er blevet til en versionering, en brandvabel - på een gang MIN, men også genkendelig for alle andre, og først og fremmest ET LIV. LIge indtil man har et nyt liv at være.
Og hvad er der så galt med det?
Der er det galt, at et liv + et liv + et liv + et liv = mange måder at investere sit selv i den udmålte tid, og derfor = jetlag, der som bekendt gør een svimmel og træt og ude af stand til at føle sig til stede. Jeg vil tale for at udtrykket skal hedde "få EET liv", og stå ved det, stå last og brast med det, og hvis du synes du "mangler et liv", så udvid det du har.
Meget passende går denne opfordring helt galt, hvis man oversætter den til amerikansk slogansk: "Get one life" - hvor den bliver decideret morbid. Nå ja, sic, og derfor netop eksistentiel.