HOMEN NOMEN I

(DER ER) INGEN POETIK

(det er) lyden fra en lås 

der bryder min tanke op

jeg lytter og venter uforstandigt

men tror det er længslen jeg mærker 

for den plejer jeg at kunne forstå

jeg sender fugle op som løse tegn og ved godt de ikke er mine 

men det blå ejer jeg på en måde

jeg har ingen poetik

ønsket om at være en anden er virkeligt