Månen er fascinerende, fordi den så tydeligt IKKE er dig, eller noget du kan være eller få eller købe eller indtage eller begære på en strategisk måde. Månen er ligeglad med dig på en ophøjet og eksoterisk facon. Et eksistentielt legeme. Månen en en lysende negation og betryggende i sin bekræftigelse af, at der også er noget, der ikke er den. Fx det blik man kaster på den. Den følelse man får, når man gør det.
tirsdag den 16. oktober 2018
MÅNEN
Etiketter:
blå,
eksistentialisme,
Fanø,
himmel,
ikke-steder,
lommefilosofi,
måner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar