der som bekendt går til kinesiske Mo Yan og kritiseres fra flere sider, vil jeg gerne minde om Villy Sørensens fremragende 'bagatel' "Festtalen". Den begynder sådan her:
"Samtidig med at han blev opfordret til at holde festtalen ved regeringsjubilæet, meddelte medierne, at han havde fået den ærefulde opfordring - som altså var en befaling. Han var stærkt benovet, var han også en lille smule beæret?
Til forskel fra mange kolleger havde han aldrig snakket magthaverne efter munden; han havde ganske vist heller aldrig taget bladet fra munden, hvad et par kolleger havde gjort, der derefter ikke havde haft mulighed for at ytre sig. Han forstod nok hvorfor de ville have ham til at holde den tale; han var en af de få, der stadig nød en vis international anseelse, fordi det fremgik af alt, hvad han havde skrevet, især før, men mere indirekte - også efter magtovertagelsen, at han var imod alt, hvad regimet stod for. Hvis de nu kunne få ham til at hylde det, kunne det, ikke mindst udadtil, bruges som et vidnesbyrd om den store tilslutning, regimet hævdede at have hos hele befolkningen."
Jeg vil altid gerne minde om Villy Sørensen.
se mere her - http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/12/10/135536.htm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar