Meget passende lige inden årsskiftet kunne vi kigge på de mange udtryk vi har for ting, der sker eller skal nåes, inden det er for sent. De oplagte som at få det gjort i sidste sekund eller minut, som den sidste chance giver vel sig selv - med den undtagelse, at De næppe har skænket ordet 'chance' en tanke udover, at det lyder fransk og kan bruges på engelsk med samme betydning som indenrigs. Det kigger vi på som den sidste chance. Inden (time)glasset rinder ud og klokken falder i slag ligger vel også inden for den intellektuelle rækkevidde at forstå? Men så nærmer vi os også de mere spegede udtryk; for hvornår er det lige Fanden får sko på og hvad er et faldereb for noget?
Betydningen og brugen af udtrykket "før Fanden får sko på" er ikke en udfordring, for det er simpelthen meget tidligt om morgenen/sent på natten), men hvornår kan man så at sige stå så tidligt op, at man trygt og uskyldigt kan lykkes med hvad forehavende man måtte have? For slet ikke at pege på den paradoksale situation, at Fanden jo har klove og slet ikke brug for sko!
Fandens sko peger på, at man altid vare sig for Fanden, for han færdes jo blandt os alle med sko på - han antager som bekendt skikkelser efter behov. Tidspunktet derimod er sværere at gætte, men mit bedste bud er inden klokken tre om natten. På de katolske klostre be'r man de såkaldte tidebønner, og een af dem (Matutin) ligger mellem to og tre og er ikke fast, men bruges som såkaldt vågebøn i forbindelse med særlige begivenheder (i byen eller på klostret), og skal sikre at alt går godt. Så ved visse lejligheder skal man op før Fanden får sko på for at sikre, at alt kommer til at gå glat.
Man når og får sagt meget på falderebet. Det har jeg selv gjort hele mit sprogvoksne liv, men først da jeg nyligt hørte det brugt og tænkte over, at vi var på den af året, hvor man skal nå ting inden det er for sent, gik det op for mig, at jeg ikke vidste, hvorfor man sagde det. Forklaringen er imidlertid enkel: Et faldereb er et reb, der skal hindre man falder. Men hvor man måske umiddelbart ville mene, at reb er gode at snuble og falde over, så er de i vertikal sammenhæng rigtig gode af have. Således vil man kunne se et reb ved siden af den trappe (rebstige), der kastes ned langs skibssiden for at man kan borde eller entre et skib. Det er imidlertid den situation, hvor man forlader - går fra borde - skibet og med hånden på falderebet får sagt den eller de sidste ting man måtte have på hjerte eller finde vigtige, der har givet os udtrykket. Med lidt historisk bevidsthed om tider, hvor sejlskibe dominerede transporten, kan man godt forestille sig de var vigtige ord, de.
Afslutningsvis som lovet et kig på ordet chance, der ganske rigtigt har franske og latinske rødder og egentlig betyder kast eller fald som i terningkast; hvorved den sidste chance netop får det præg af skæbne og tilfældighed vi genkender fra de sammenhænge, hvor vi siger det er sidste chance. For efter det forsøg, den handling, det kys eller det argument, så må andre kræfter råde.
Dette er med andre ord min sidste chance for at ønske godt nytår - og skulle ønsket ikke nå frem, lykkes det forhåbentligt andre at gøre det i mit sted.
Disclaimer: I dette opslag forekommer tanker og forklaringer som ikke er autoriseret af andet end snusfornuft, sprogbegejstring og kreativ tankegang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar