Har honning en bismag?
1) Skrabekage
Det er noget man kan være, hvis man er den sidste og mest forkælede i en børneflok. Hvordan ordet og betydningen er blevet gift er svært at forestille sig, men ordets andre betydninger (se ODS) peger måske på, at det der bliver tilbage af de forskellige rester, har alle så at sige en andel i, og føler derfor en vis kærlighed til. Kan også hænde, at den kage der laves af de absolut sidste rester helt automatisk bliver særligt eftertragtet. Hvorfor denne blogs ejer er stødt på dette ord siger vist sig selv, men det er udelukkende taget med, fordi det med stor sandsynlighed er første og sidste gang jeg hører det. Goddag og farvel.
2) Bombepulsen
Ordet findes ikke i ubestemt form - endnu da, og tak for det. Ordet blev opfanget på grund af dets kompromisløse poesi og klassisk-modernistiske montagekonstruktion. En levende puls i det dræbende mekaniske! Sandheden om ordets egentlige, meget lidt poetiske, betydning og brug er dog endnu mere fantastisk. Når man i videnskabelige sammenhænge gerne vil datere genstande og stoffer så nøjagtigt som muligt, bruger man gerne den såkaldte 'kulstof 14-metode'. Og her ved man, at de mange atombombesprængninger man foretog efter Anden verdenskrig - for på en meget ucharmerende vis at vise, hvem der havde magten i den kolde krig - dannede ekstra meget kulstof 14 i atmosfæren. Mængden af dette kulstof kan således hjælpe med til at datere om stof er fra den tid eller ej - og den mængde følger en graf, de mange sprængninger har aftegnet. Og den graf kalder videnskabsmændene for bombepulsen.
Jeg kendte ikke til ordet før en oplysende radioudsendelse på P1 (som betyder påkrævet), og det har ikke sluppet sit tag i mig siden. Goddag og velkommen.
3) Køslik
I dag under nytårsindkøbene gik strømmen i Føtex - og de omgivende landskaber i Vejlby. Jeg befandt mig i Føtex (og vel også i de omgivende landskaber, men mest i Føtex) i en meget lang kø, der i sagens natur først for alvor gik i stå, da strømmen (også) gik (i stå). Det tog dog ikke butikkens mandskab mange minutter at ile til med trøst - uagtet langt størsteparten af forbrugerne forholdt sig helt afslappede og godmodige - hvad vi danskere jo typisk gør, når først lokummet brænder. Indtil problemerne for alvor indfinder sig forbeholder vi os dog en udstrakt brokke- og sortsynsret. Trøsten var - viste det sig så - slik! Eller 'køslik' som en af medarbejderne kaldte det. Også her opfangede øret en first-timer. Køslik … alene ordlyden er sær, som en talefejl eller et arabisk kaldenavn. Men betydningen er endnu mere forunderlig: Hvad er det for slik man spiser i køen? Den man fristes af på alle-op-til-kasse-omkransende-hylder-liggende-slik? Eller den de rutinemæssigt uddeler, når køerne bliver for lange - som en subtil hån af kundernes ynkelige tiggergang til kasseapparaternes petersport?
For slet ikke at tale om de muligheder præfikset 'kø' åbner op for: Køsnak, køtempo, køkø, kølugt, køkarakter og køsind. Den sidste er selvfølgelig synonym med det kendte begreb køkultur (en anden dansk klassiker), som når det kommer til stykket, nok har stået fadder til køslikket. Jeg tror ikke jeg kan lide ordet - hverken som ord eller begreb. Det var også derfor jeg høfligt takkede nej, og derfor jeg fik at vide, hvad det var jeg afslog. "Vil du ikke have noget køslik?" sagde han. Og lokkede med sin dåse. "Ellers tak og farvel. Jeg bliver stående her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar