tirsdag den 17. april 2018

CITY


Jeg har brug for ærlighed, for der er for mange løgne, siger hun, og læner sig op ad en væg, et rum, et hus, en by - skæv og splittet ad som makulerede dokumenter.

























lørdag den 14. april 2018

FORÅR I PARKEN


























Forår i parken
Daggryets gasagtige lys
Fylder egenes bladløse hjerner
Før natten er forbi


søndag den 8. april 2018

DÉT BLIK

























Man møder en gammel ven på biblioteket, som får een til at genfortælle og tænke over, om alle de ting, der er sket og man har gjort siden dengang. Og mens man fortæller, står den gamle ven og blinker og misser og har det der drag om munden som kun fortiden kan have, når den en sjælden gang får chancen for at bedømme sin fremtid.


fredag den 30. marts 2018

DON'T LOOK DOWN



















Kig ikke ned. Kig ikke op. Kig helst ikke, så længe du ikke ved med sikkerhed, hvem der ser. 
Er du faldet? Gør det ondt? Hvor længe har du ligget her?


lørdag den 24. marts 2018

IKKE URNEN BLEV TILBAGE



























Jeg fandt en dagsration af små kemiske klipper
der skulle have været opløst i min mors blodstrømme
men nu ligger i et tarveligt blikæskemausolæum
og er fortid på en meget almindelig måde

død og borte er hun på den mest umulige

ROMER II























Jeg har siddet hér engang 
og skrevet til en afdød veninde 
før jeg og hun vidste 
det var det jeg gjorde

Ord har tid
Ord bliver tid
Ord skaber tid

Ord vil tid

og ord er

Nu

sidder jeg her igen



tirsdag den 6. marts 2018

Hvem vågner?





















Da jeg vågnede igår morges - lidt kvalm og med den ubehagelige fornemmelse af strøm i kroppen - og klokken var seks, overvejede jeg, om jeg var klar og havde overskud til at stå op. Der var også et eksistentielt ubehag som der ofte er på denne tid af året. Madpakken havde jeg lavet aftenen før med både morgenmad og frokost, så jeg skulle bare stå op og vaske mig lidt og så køre i svømmehallen inden arbejde.
Jeg gjorde det. Jeg greb min taske og min sportstaske og kørte ud i den fredelige og lyse morgen.
Af en eller anden grund, som nok var trafik, så jeg mig pludselig for enden af det, der havde givet mig alle disse privilegier og forstod, at jeg kunne være vågnet og skulle være stået op som en helt anden og aldrig haft et korn af det, jeg har. Penge og selvforståelse først og fremmest. Hus og bil. Klippekort til svømmehal. Handsker udenpå mine fingre med ringene. Blikket på de andre mutte billister. Dette indlægs sprog og disse tanker ligefuldt også en paradoksal konklusion på noget jeg ikke ved hvad er om jeg vil eller kan være anderledes skulle være mødt et andet sted fuld af lykke og afklaret sorg.