Det behøver ikke være som en drøm, men nogle gange insisterer det. Jeg vil gerne mødes i det skjulte for at blive løftet op. Opløftet. Jeg vil gerne klæde om til elevator og virkelig, helt utvivlsomt hjælpe mine medmennesker med noget. Jeg vil gerne ved denne lejlighed mindes Annika von Hausswolff som har velsignet fotografiet bedre end nogen katolsk præst kunne, selvom jeg har syndet mange gange med billeder.
Man skal passe på med skrift i det offentlige rum. Eller også skal man ikke. Holder meget af nuancerne i stoffet, der kommer tæt på hudens - hvis ens hud har den farve, hvis ikke kan det godt være fotografiet er mere kedeligt end det er i forvejen. Der er også klare mindelser om garbadinebukserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar