Vi tegnede et skelet, som ikke hang ordentligt sammen. Skulderbladene hang for langt nede. Det gav skikkelsen en underlig opgivende holdning. Der manglede ribben. Hænderne havde været faldet af og var blevet sat fast med ståltråd. Det var ranglet og løst og på en latterlig måde ufærdigt. Det blev en dårlig tegning af et skelet. Som om man havde aftegnet et skelet, der lå i en grav og så rejst det op.
Min tegnelærers tegning af skelettet lignede det, det var. En tegning af et slidt og ufuldstændigt skelet. Min tegning lignede en dårlig tegning af et skelet. Selvom jeg insisterede på at tegne virkeligheden - det jeg så - kom det til at ligne en mislykket tegning af den. Jeg tror ikke jeg kunne se knoglerne for knoen på min højre hånds pegefinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar