det er juni og regnen vasker alt det gamle væk men
tynger alt det nye ned med vemod
over tørken og kulden som altid følger
der var engang hvor
jeg søger som altid tilflugt i fortællingernes evighed
selvom den er og bliver en melankoli sat på formel
lige så ufri som fantasier
-
Det er frygteligt at gå til lægen
Du er dødelig
Du skal ikke dø
-
Jeg taler om Douglas Couplands roman
og mærker en ungdom gøre mig rastløs
over en indsigt og viden jeg ikke havde
men alligevel stadig har i dag
Genkender en tomhed
som jeg med mit ene ansigt siger jeg ikke
kunne spejle mig i
men afslører med det andet
at den tomhed stadig er her
Jeg må rejse mig og rydde bordet for vinglas og rester
Ingen kommentarer:
Send en kommentar