Det er himmel og bjerg og bedrag. Det er stige og halm og fordærv. Det er trin ind i et symbol. Det er øjeblikkeligt falsk og evigt påståeligt. Det er cirkus og Ceres og trapezer under sejl. Jeg ønsker ikke at være kommet forbi eller faldet i.
Det er næsten som om fotografiet er taget i et øjeblik, det aldrig mere vil komme - selvom stigen og presseningen har stået og været sådan lige så længe som algerne har vokset. Der er så mange mærkelige associationer ved det. Bjergets ikoniske toppe, som slet ikke er massive, men gyllen alligevel forbundet med det geologiske. Den antropomorfe stige, der tøvende og usikkert undersøger dette perspektiviske dobbeltfænomen. Har nogen ville kigge på hullet eller tanken?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar