søndag den 12. maj 2013

(B) ORD MAN IKKE TÆNKER OVER

















Mand over bord

At gå om bord i noget. At gå om bord (på et skib).
Ordet er bord. Det bruges jo både i konkret og metaforisk sammenhæng, og det findes mange steder i mange versioner:
Man kan borde et skib, man kan blive smidt - eller falde over bord, man kan gå til bords, man kan kan gå fra borde eller - som jeg nyligt hørte, hvorfor jeg kom til at tænke over det - en båd kan blive 'bordfyldt'.
Som udgangspunkt tror man vel man har forstået det, fordi man godt er med på skibet som metafor for en sag, et emne eller et felt - måske endda rummende et eksotisk eller udfordrende element. Omvendt tænker man vel skibet som et slags bord - et afgrænset område, en grund, hvis det var jord. Men hvorfor hedder det 'bord'?
Det gør det af den simple grund, at bord og planke er det samme ord. Et skib et så at sige bygget af borde. Man kan også tænke det som at den yderste del af skibet hedder 'bord', og at den yderste del af et bord hedder bordkant.
Det er logisk nok. Nu også at det hedder boremaskine?


Nej, det hedder boremaskine, fordi et 'borre' er et hul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar