Fik jeg sagt det?
Vist forstår og bruger vi udtrykkene 'ud af vagten', 'brænde sit lys i begge ender', 'solgt til stanglakrids' og 'at stå op før Fanden får sko på'. Men forstår vi dem på samme klare måde som vi forstår, 'at man ikke skal slå større brød op end man kan bage', 'som at slå i en dyne' og 'sulten som en ulv'? Nej vel.
Vi siger det når vi vil have nogen skal skride.
Og som man måske kan forestille sig, nu man opfordres til det, så er vagten jo et sted - men her altså et ganske særligt sted, hvor man, eller den påråbte udskridende, ikke har noget at gøre. Det kunne være den besked man fik, hvis man fx sad og gjorde sig magelig i et rum tilegnet hjertekirurger eller dyrepassere, og man ikke var nogen af delene. Bedre endnu kan man se for sig, at man ytrer noget om noget, man slet ikke har forstand på. Og bliver bedt om at forlade etablissementet. NU! Man genkalder sig en og anden spæd protest overfor forældrenes reglement.
- At brænde sit lys i begge ender.
Vi siger det, når vi vil understrege at nogen, eller een selv, tager for meget (arbejde/ansvar) på sig. I den helt andet ende, når nogen fester/lever livet i overdreven grad.
Her giver litteraturen ikke megen hjælp, udover at påpege det oplagte i lysets symbolske repræsentation (livet, you know). Jeg ser ikke anden forklaring end den praktiske, at hvis man tænder et stearinlys i begge ender, og holder det på sin (så at sige) forkerte akse, så får man absolut mere lys, men stearinen forbrændes ikke, fordi den drypper spildt til jorden, og lyset brænder desto hurtigere. (Lys er i øvrigt en af de hyppigste gæster i talemåderne.)
- Solgt til stanglakrids.
Vi bruger det, når vi vil understrege, at nogen er prisgivet (også et spændende udtryk!), eller ikke har en chance.
Talemåden kommer - som nogen måske vil vide - af at man solgte sin (udtjente?) hest til slagtning, og slagteren (eller nok en anden fagmand) derefter brugte blodet til lakridsfremstilling. Det der kan undre er, hvorfor det er sammenligneligt med ikke at have en chance? Det kan vel kun ligge deri, at er det dét man er solgt til - så bliver der ikke meget andet ud af den affære. Tingene er altså afgjort på forhånd. Man er skæbnesvangert og "på rad & række solgt til stanglakrids."
uPassende til sidst - At stå op før Fanden for sko på.
Vi bruger det, når vi vil sige at noget sker meget tidligt. Fx kl. fire om morgenen.
Man hvorfor skal fanden have sko på? Og hvilke sko passer den kløvede klov? Det melder litteraturen desværre ikke noget om - men den peger på den logiske sammenhæng med 'ukristeligt tidligt.' Talemåden kommer givet fra en levende forestiling om djævelen som en altid entrepenant type, der kun lurede på muligheder for at ødelægge liv og levned for vi svage kønnede mennesker. Og netop det kan vel også forklare skoene, som i de gamle dage var utænkelige ikke at stikke i, når man stod ud af halmen (før man fik fjer) og satte fødderne på det kolde gulv. At det så er ensbetydende med, at Den Hornede gik i træsko er svært at forestille sig
Politikens hvorfor siger vi sådan (2001)
Ordbog over det danske sprog
Hvorfor det (Frydenlund 2006)
http://www.ebbemunk.dk/cvs_tekster/index.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar