TALEMÅDER OM TYVE

Efter tyve kommer tyve mere

Flere gange på det sidste har jeg hørt talemåden (de, den, det) "er kommet som en tyv om natten." Og jeg må sige jeg har det lige så ømfindtligt med det udtryk som med det, der handler om at føre nogen bag lyset. Der er en indbygget irritation - noget ulogisk - i billedet. Hvorfor er det, det skal være nat, for at det tyven gør er slemt? Personligt kan jeg ikke se, at døgnet gør den store forskel på tyvens lidet ærværdige hverv. En tyv er vel en tyv - og hans bestjæling ændrer da ikke karakter, og bliver da ikke mere lovovertrædende af, at det er nat? Så det, der irriterer mig er altså, at talemåden bygger på noget vrøvl. Bare for at illustrere kunne man lave en lignende dum talemåde således: Du kan regne med ham, som du kan regne med en repareret regnemaskine. Den regner sikkert udmærket - men den har jo altså også været i stykker, så reparationen skulle være en garanti for det, det netop ikke kan være. 
Interessant er det dog, at der findes andre talemåder og begreber med tyve, som er både velfungerende og vellydende: Således er ordet 'tyvagtig' helt fantastisk. Bemærk det hippe suffiks og i det hele taget den klassiske ordlyd. 
Talemåden 'tyv tror hver mand stjæler' er ligeledes meget anvendelig og sigende. På engelsk har man ganske vist et mere dækkende udtryk (it takes one to know one), men jeg synes egentlig det uhæderlige element virker forstærkende på den idiosynkratiske praksis det er at pege mennesker ud, man ikke kan lide.
Udtrykket 'en luder og en lommetyv' (som egentlig hedder 'to ludere og en lommetyv') har altid undret mig. Hvorfor er det lige de to professioner, der bliver tilbage som de sidste - eller møder op som de eneste? Både fordi de begge så udtalt intet har at bestille uden andre mennesker, men også når man må formode de ikke kan betjene (sig af) hinanden, når lommetyven ingen penge har, og luderen ikke ligefrem går klædt i tøj med lommer - i så fald sidder tøjet vel så stramt, at det ikke kan lade sig gøre at komme til lommerne på den. Man forestiller sig også det vil være ret afgørende for aftenens forløb og oplevelser om man møder den ene eller den anden først … skulle man dukke op.
Til sidst endnu et blik på det engelske, hvor begejstringen for den arketypiske tyv er ret udtalt (…). Således kan man sige "There is no honour among thieves", hvis man vil understrege det føromtalte tynde moralske kodeks i faget. Men man man kan også finde steder hvor "There is honour among thieves" - hvilket vi må udlægge som en vis tillid til det menneskelige i alle mennesker. Afslutningsvis kan de engelsktalende også kloge sig med følgende slutning: "It takes a thief to catch a thief", hvad man så kan se, som et hverdagsligt udtryk for den angelsaksiske rationelle tænkemåde, men måske også udspringet for hele krimigenrens kernekompleks.

http://www.phrases.org.uk
Talemåder i dansk, Gyldendal