Jeg kan ikke stå på jorden i dag. Gulvet. Gaden. Mine såler er ømme, senerne stive og hårde. Tæerne ved alt for godt, hvad de skal og det vil de ikke. De er for små til at holde så stor og tung en krop i dag. Jeg vil heller ikke selv i kontakt med verden, åbenbart. Skulle jeg alligevel insistere, bliver det med en ødeagt krops fremtoning. Som et helt menneske sønderslidt af den dybeste modvilje kommer jeg til at trippe, vakle, kante, krabbe og slæbe mig ind gennem gennem en oprejst hær af sure tinsoldater på størknede fødder under en bedrevidende sol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar