Det er ikke så godt, at religionen, civilisationen, historien, diskursen, mentaliteten … har individualiseret lidelsen.
At menneskene har fået en sygdom frem for at fejle noget. For det lader mennesket alene tilbage med smerten og fortolkningen af den. Og i stedet for at finde sammen i det store fællesskab, hvor man kan dele alt og dermed også sin almenmenneskelige smerte, finder man sammen i fælleskaber, der betoner, at ingen forstår dem, eller man ender ensom og forladt, fordi man ikke tror smerten må være banal, og derfor holder fast i den som i sit originale selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar