I hvilken tid tænker jeg på tiden med dem, der ikke er her mere. De tabte. Forsvundne. Døde. Dræbte.
Når jeg nu kan huske deres stemmer. Toner. Deres bestemmende blikke. Kroppenes varme. Halstørklæder snoet i vinden. Ord, der stadig spirer.
I hvilken tid befinder mine tanker sig, når jeg tænker på det ufødte barns hånd i min. På heste, der skal løbe på de små døgns kim. På ruten og rattet til et helt usynligt velkendt hjem.
I hvilken tid er nutiden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar