CARPE DIEM - CARPE SUMMA

Kom nu!

Hvis man vil leve i nuet må man finde sig i at leve i altet. Ingen ejer nuet. Man kan ikke sige dette nu er mit, her lever jeg. Hvis du vil nuet for dig selv, får du uden videre naboens og genboens og byens og klodens med. Når du står der og synes du griber dagen, fordi du tager cyklen på arbejde og køber brød til kaffen, får du et kys i Aabenraa og en ulykke på Sicilien med. Du får en sætning i en bog på et bord med empireben og et stykke chokolade der bliver pakket ud af en savlende mand. Du får en split hamret ind i en klippe på Kullen og vand på en kvindes bryster i badet i lejligheden under din. At leve i nuet giver ikke mening - har ingen sammenhæng udover øjeblikket. Tiden. Nu. Og nu. Det er ikke dit nu. Ikke dit liv mere end alle de andre, der er her. Nu. For tiden.


Hvis du vil leve dit liv, ved at være tilstede. Her. Så fylder du øjeblikket ud, så godt du kan. Ikke flygtigt og flygtende. Trægt og tænkende. Så befinder du dig, som Heidegger ville sige. Hvis der er noget der skal gribes - så er det at begribe.