der holder tanks på havnen i Esbjerg
fordi jeg kører forbi dem
som en film fra min barndom
En verden i krig
og det mystiske ord oprustning
i de rytmiske mellemrum
vi sad i blomstrede sofaer og hadede nazisterne
uden at lære historien at kende
der holder tanks på havnen i Esbjerg
og PMV’ere efter dem
de er sandfarvede ligesom Rommels
de er tavse og hårde som de hænder der har vristet dem fri af kloden
jeg klemmer om rattet og tænker på ferien
som nu ligger i skygge
vi lærte ordet Hitler at kende
men forstod ikke det var et menneske
ofte har jeg tænkt om jeg var den sidste forbindelse til den store krig
fordi mine forældre levede i den
så selv deres svage minder blev mine
en alvor som ikke kunne transmitteres eller speakes
fordi de var store børn der intet forstod og præcis sådan
er forbindelsen til krigen krigen selv
uden alder
og nu kan jeg dø som dem
med minder om krig


