en slægtning bliver til
en flygtning
mens vi taler sammen
han siger at alt det
vores lokale snøvlende
analytikere
kalder krise og katastrofe
og vores medier ekkoer ulækkert
og vores politikere bruger som soda og sjæl
også er noget andet
at det er mennesker og våben
at det er kirker og skoler
tavshed
vrede meningsløse hverdage
og aftaler
det er håb som man aldrig har mødt det før
han siger at det er
at han ved vi har plads til dem
hvis de kommer
og selvom han siger det med en familiær sikkerhed
og jeg svarer med det samme
så er det
at hans stemme rummer en tvivl
der kommer
vil jeg tro
fra det samme
som har ødelagt det land han troede han boede i
